Den italienske profil Fabio Aru er meget begejstret for det italienske løb Tour of Guangxi, som han netop afsluttede i dag sammen med resten af feltet. Aru sluttede som nummer 15 i løbet, som blev kulminationen på en lang WorldTour-sæson.
Annonce
UAE Team Emirates satsede på flere kort i kampen for et godt resultat i det samlede klassement. Den bedste rytter blev slovenske Jan Polanc, som sluttede som nummer 11, hvilket dermed var fire placeringer bedre end Aru.
For Fabio Aru var det ej heller resultatet, som der var fokus på efter løbets afslutning, men nærmere selve arrangementet i det hele taget. Løb i den asiatiske verden har fortsat ikke den store og lange traditionsrige historie, men er i den grad på vej op i disse år.
”Det er en oplevelse, som jeg kunne lide og som jeg omfavnede med stor entusiasme. Løbet er smukt og godt organiseret, desværre måtte vi tackle det dårlige vejr undervejs. Hvis vi kunne trække regnen fra, havde det blot været endnu mere interessant,” siger Fabio Aru i en pressemeddelelse.
Tour of Guangxi blev kørt for første gang sidste år, hvor den belgiske Lotto Soudal-rytter Tim Wellens blev den første vinder, mens Gianni Moscon i år blev den kun anden vinder i historien.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce