Vital Concept - B&B Hotels mister endnu en profil til helbredsmæssige problemer, da Arthur Vichot har fået konstateret en virus, der har holdt ham fra sit topniveau hele sæsonen.
Annonce
Arthur Vichot gennemgik en række helbredsmæssige undersøgelser efter Paris-Nice, og det er i de prøver, at et medicinsk hold har fundet en virus, som ikke umiddelbart har nogle symptomer, men giver problemer med iltoptagelsen i blodet.
Derfor skal han nu behandles og have en tre ugers hvileperiode, hvorefter Vichot skulle være klar til at køre store resultater ind for mandskabet. Det forhindrer dog ikke holdets ledelse i at ærgre sig.
”Denne nyhed er helt klart en streg i regningen. Pierre Rolland træner stadig efter sin dobbeltfraktur i håndleddet fra februar. Det er to af vores nye ryttere, som er ude, diagnosen giver dog noget ro,” siger holdets manager Jerome Pineau til Cyclism’Actu.
De fortæller, at Vichot og mandskabet har undret sig over, hvorfor Vichot ikke har fået bedre resultater, da han har trænet meget seriøst hele vinterperioden.
”Arthur har arbejdet hårdt siden efteråret, og det var ganske enkelt unaturligt, at en rytter af hans kaliber ikke var på sit bedste niveau efter så seriøs en omgang træning. Han tager tingene meget alvorligt og bliver nu fikset,” siger Pineau.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce