Det irske prokontinentalhold Aqua Blue Sport er som bekendt fortid i cykelsporten, men mandag blomstrede nye kontroversielle oplysninger op om holdet. De sidste fire måneders løn i 2018-sæsonen er ikke blevet udbetalt, hvorfor rytterne er tvunget til at benytte UCI-regel i udbetalingen af lønsedlerne.
Annonce
Mailboksen for de tidligere Aqua Blue Sport-ryttere blev mandag en besked rigere, da direktøren for hovedsponsoren Aqua Blue, Tom Timmerman, sendte en besked ud, hvor han beskriver proceduren for udbetaling af rytternes løn. Aqua Blue Sport er med lukningen i august trængt op i et hjørne økonomisk set, hvor de forhenværende ryttere skal benytte et UCI-regelsæt omkring bankgaranti for at få udbetalt de sidste måneders løn til rytterne.
Ifølge det britiske medie Cyclingnews, angives det også i mailen, hvordan rytterne skal udfylde adskillelige dokumenter, som efterfølgende skal sendes ind til UCI for en bekræftelse.
”Som præsenteret tidligere vil udbetalingen af løn blive håndteret af UCI baseret på ABS bankgarantien. Til trods for at vi har samarbejdet og kommunikeret med UCI siden slutningen af august, samt ’fodret’ dem med alt data til de nødvendige betalinger, har vi først i denne weekend fået deres endelige svar på den kommende proces. Derfor er du nødt til at udfylde det vedhæftede dokument, sende det tilbage til mig for bekræftelse, hvorefter jeg vil sende dokumenterne til UCI, som vil udføre udbetalingerne,” lyder mailen på ifølge Cyclingnews.
Registrerede UCI-hold skal inden en sæsonstart betale en bankgaranti, der beskytter rytterne i tilfældet af økonomisk nedgang i løbet af sæsonen. Denne regel er et krav fra UCI, før et hold kan få en gyldig licens.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce