
Det blev en hektisk start på Andalucia Bike Race for det nystartede danske mountain bike hold, Team DaVinci-Specialized. Men efter løbets to første etaper er der smil over hele linjen.
Annonce
At Team DaVinci-Specialized, bestående af Annika Langvad og Thomas Bonne, efter de to første etaper ligger på førstepladsen i mix-kategorien i Andalucia Bike Race skyldes ikke mindst, at de på førstedagen kunne låne cykler af Specialized Spain. Deres egne var ikke som forventet med flyet, og dermed stod de to danske ryttere i en penibel situation forud for 1. etape af løbet, der køres for hold af to ryttere, og hvor den samlede tid tæller.
Da førstedagen var omme, kunne den danske mtb-verdensmester og hendes teamkollega dog konstatere, at de selv på lånecykler havde været i stand til at køre hurtigst af de 29 hold i mix-kategorien, og den bedrift var de tilmed i stand til at gentage på andendagen, hvormed makkerparret konsoliderede deres føring. Denne gang på egne cykler, som de efter adskillige timers biltur havde hentet i lufthavnen.
Ikke optimale betingelser mellem to etaper, men tilsyneladende ikke mere genererende, end at duoen fra det nystartede team kunne fortsætte den fornemme kørsel.
I den samlede stilling, hvor der ikke skelnes mellem kategorier (herre, damer, mix samt to herre-master klasser) ligger Team DaVinci-Specialized på en imponerende 35. plads af de 316 par. Bedste danske team er de dog ikke, idet Racing 29’ers med Martin Moberg Hansen og Erik Skovgaard Knudsen indtager 26. pladsen.
Af andre danskere i løbet kan nævnes Team WeBike med Morten Hogh Abel Jensen og Mikkel Lyng Hyldig på en samlet 38. plads, Marc Slinger, som på Zaboo Pro Team danner par med schweizeren Sylvain Ecoffey og ligger på en 58. plads, Thomas Bundgaard Jensen, som med sin franske makker på Team WeBike DMK, Nestor Gonzales Tarifa, ligger på en 67. plads samt Helle Qvortrup Bachmann og Rikke Kornvig fra Racing 29’ers, der indtager 129. pladsen samlet og en 5. plads i dame-kategorien.
Andalucia Bike Race køres over seks etaper, og i løbet kører den danske mtb maraton verdensmester for kvinder iført sin danmarksmestertrøje. Den kan du se, hvordan bliver lavet i nedenstående klip, som Feltet.dk har fået fat i.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce