”Kom med ind bag facaden på professionel cykling” lyder det i bogens undertitel, og det kommer vi til en vis grad også i løbet af de 284 letlæselige sider, hvor emner som doping, løbskalenderen, rytternes familieliv, træningsmetoder, udstyr og sponsorer blandt andet bliver dækket.

Dog virker hemmeligholdelsen af forfatteren, som er i sin karrieres efterår, mere som et salgstrick, der skal mystificere projektet, end som en egentlig nødvendighed.

Den ligegyldige anonymisering

Jeg har som cykelfan- og entusiast læst en del bøger, hørt podcasts, fulgt med i løb og set en række dokumentarer om cykling gennem tiden, og denne bog bringer ikke megen ny eller opsigtsvækkende information på banen, hvilket underminere rytterens egen forklaring på, at han er nødt til at skrive anonymt:

Læs også

Medie: Alaphilippe i forhandlinger med nyt hold

"Alle dele af vores liv i offentligheden er så skarpt kontrolleret, at det er nærmest umuligt at være helt ærlig. Hvis du ikke tror på mig, foreslår jeg, at du skriver et ærligt blogindlæg om din arbejdsplads og lægger navn til det. Stil spørgsmål ved den måde, virksomheden bliver drevet på, husk endelig at kalde din chef en kæmpe idiot, og lad mig så høre, hvordan det gik." 

Således forklarer han anonymiseringsvalget i begyndelsen af bogen. Problemet er bare, at han aldrig kalder sin chef en idiot.

Tværtimod roser han i flere omgange sit eget hold i forbindelse med dopingbekæmpelse, udstyrsvalg og kan næsten virke helt hellig, når han proklamerer, at han ikke synes om wattmålere under løb, aldrig kunne drømme om at røre doping og altid har været bekymret, over om nogle af de andre tog præstationsfremmende midler - for sit eget vedkommende havde han jo allerede vundet ved bare at være udtaget, som han skriver.

De mest interessante pointer omhandler ting, som han umuligt kan blive straffet for at melde åbent ud i cykelfeltet, og derfor ville det være ønskværdigt med et navn på forfatteren. Men nok om det - lad os tage et kig på indholdet.

Detaljerne udebliver, men overvejelserne er gode

Bogen lægger ud med en kort introduktion til rytteren, og hvordan landevejscykling har udviklet sig gennem hans karriere.

Herefter følger en gennemgang af en typisk cykelsæson, hvorefter forfatteren folder sin mening ud om sponsorer, udstyrsproblematikker, kontrakter og agenter, styrt, kønsdebat, fans, Team Sky, medier, doping, UCI, overvejelser om pension, og så får konen lov at skrive et kapitel, hvor man får familiens perspektiv på en professionel rytters karriere.

Alt sammen fine emner, som er ganske interessante at læse om, uden dog at være vildt overraskende på nogen måde.

Man sidder undervejs med en følelse af, at man ikke for alvor kommer tæt på rytterne - altså helt ned i snakken og livet i feltet.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

De slibrige detaljerne og store afsløringer udebliver, men lyspunkter forekommer i form af gode overvejelser og tanker om udviklingen af sporten.

Eksempelvis rytterens tanker om wattmålere i feltet - debatten er ikke ny - den har kørt længe - især i forbindelse med Chris Froomes robotagtige måde at kontrollere sig selv og løbene på. Men her kommer vores hemmelige rytter med nye forslag til, hvordan wattmålere kan reguleres, hvorved man kan genoplive dramaerne på enkeltstarter.

En anden fin pointe er problematikken omkring hovedskader ved styrt. Ofte ser man ryttere dingle hen til deres cykler og fortsætte, selvom de har slået sig grusomt, og i nogle tilfælde er der tale om alvorlige hovedskader, som bør tilses akut. I den amerikanske fodboldliga - NFL - har der længe pågået diskussioner om hovedskader, men det er kun fornuftigt også at bringe debatten ind i cykelsporten.

Ellers nævnes det, at der ligger en problematik i, at rytterne ikke selv kan vælge eller brokke sig over udstyr, når det er sponsorerne, der betaler deres løn og producerer cyklerne, men hvis man har nogenlunde indsigt i sporten er det ikke ny viden. Dog må det siges at være en aktuel debat, eftersom vi så enkeltstartsspecialisten, Rohan Dennis, forlade Tour de France 2019, da han var utilfreds med holdets udstyr.

Doping skal jo også nævnes i en cykelbog, og rytteren forklarer, hvordan de fleste bruger præstationsfremmende præparater i form af astmamedicin og andre midler, der er i gråzonen i forhold til UCI’s dopingregler, hvilket igen ikke er så overraskende, hvis man har fulgt med i sporten i de seneste år.

Alt i alt får man i bogen nogle gode tanker og forslag til forbedringer af cykelsporten og en ganske udmærket detaljeret gennemgang af rytternes årskalender, der giver indblik i, hvor travlt de har, og hvordan de forbereder sig. Og så får vi også indblik i vægtproblematikken i feltet, hvor der, ifølge forfatteren, hersker anorektiske tendenser.

Hvem egner bogen sig til?

Hvis du er dybt engageret i cykelverdenen og har læst megen litteratur om emnet, så bringer den intet nyt under solen. Men hvis dit eneste forhold til cykling er, at du ser Tour de France én gang om året og ønsker lidt mere forståelse for rytternes liv, så er det oplagt at give sig i kast med ”Den Hemmelige Cykelrytter”.

Vurdering

Vi får med ”Den Hemmelige Cykelrytter” et letlæseligt, fint indblik i en professionel rytters liv, uden dog for alvor at komme ind under huden på rytterne.

Alt i alt kommer der i min optik ikke én eneste udtalelse, der berettiger hemmeligholdelsen af forfatteren, hvilket trækker ned i den samlede vurdering. Til gengæld er det en hurtig bog at komme igennem, nogle udmærkede overvejelser fra en professionel rytter, og den er således ikke spild af tid, selvom den omvendt ikke bringer de helt store åbenbaringer.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Læs den, hyg dig med den og kom videre. Køb bogen her

Læs også vores bud på hvem "Den Hemmelige Cykelrytter" er.