Trods en stigende sidste kilometer virkede etapeprofilen ikke just skr\u00e6mmende, men med \u00e5bent terr\u00e6n og en relativt kraftig vind lovet, var der potentiale for sidevindsk\u00f8rsel undervejs.<\/p>","
Klokken 9.40 satte 123 ryttere den f\u00f8rste udgave nogensinde af Saudi Tour i gang, og der gik ikke l\u00e6nge, f\u00f8r l\u00f8bets f\u00f8rste udbrud var etableret.<\/p>","
Pablo Guerrero, Stephen Bassett, Maral-Erdene Batmunkh, Jesse De Rooij, Nikodemus Holler og Oliver Moore udgjorde de seks mand i front.<\/p>","
Gruppen fik p\u00e5 ingen tid opbygget over fire minutters forspring, og efter 50 kilometer var dette oppe p\u00e5 syv minutter.<\/p>","
Det fik NTT og Wanty-holdet til at s\u00e6tte sig frem og give Bahrain-McLaren en h\u00e5nd, og som resultat begyndte forspringet at falde. Med 100 kilometer igen var afstanden nede p\u00e5 5.40.<\/p>
25 kilometer senere drejede rytterne s\u00e5 for f\u00f8rste gang for alvor ind i sidevinden, og Bahrain-McLaren forcerede med det samme.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Temposkiftet gjorde ondt på adskillige ryttere i feltet, og en gruppe på 15-20 ryttere trak fra det øvrige felt. Denne inkluderede næsten hele Bahrain-mandskabet, Enrico Gasparatto og Reinardt Janse van Rensburg fra NTT, Tom-Jelte Slagter, Manuele Boaro, Rui Costa, Adam de Vos, Justin Jules og Ramunas Navardauskas.
Bagved det forreste felt, som hurtigt hentede morgenudbruddet, knækkede også resterne i to, hvorfor der nu var tre felter spredt udover den øde ørkenvej.
Godt ti kilometer senere fik en relativt lille gruppe så kontakt med førerfeltet. Denne gruppe inkluderede blandt andre danske Andreas Kron og August Jensen for Riwal samt profiler som Nacer Bouhanni, Jens Debusschere, Niki Terpstra og Carlos Barbero.
Med 50 kilometer igen var frontgruppen således vokset til omkring 35 ryttere, mens en større gruppe var samlet 55 sekunder efter.
Herfra fulgte en større stillingskrig. Frontfeltet havde nemlig på ingen måde tænkt sig at lade forfølgerne komme op, og i den voldsomme fart var det umuligt at etablere et nyt udbrud.
Kron kommer afsted
Da rytterne passerede punktet for 30 kilometer igen, begyndte afstanden mellem grupperne dog så småt at minimeres. Særligt Astana, hvis kaptajn, Yevgeniy Gidich, havde misset splittet, arbejdede hårdt for at komme tilbage til fronten.
Frontgruppen virkede til at gå en smule i stå, og det udnyttede Heinrich Haussler til at angribe, og tyskeren fik Kron, Bert de Backer og Evaldas Siskevicius med sig.
Kort efter fik forfølgerne så tilslutning til den store gruppe, og dermed var størstedelen af feltet nu samlet 30 sekunder bag den nye førerkvartet.
I feltet tog NTT og Arkea-Samsic ansvaret for at hente de forreste, og stille og roligt fik de to sprinterhold lukket hullet. Med fem kilometer igen var der tydelig visuel kontakt, og det tegnede til en spurtafgørelse på målbakken.
Ikke desto mindre var Gasparotto nu eneste mand tilbage for NTT til at føre i feltet, og da den italienske veteran slog ud med fire kilometer igen, gik feltet i stå.
Udbruddet fik derfor pludselig nyt liv, og med tre kilometer tilbage var afstanden igen oppe på 20 sekunder, hvilket de forreste fastholdt frem til kilometerporten.
Desværre for Kron begyndte det taktiske spil herefter i udbruddet, og derfor besluttede danskeren at angribe med 700 meter igen. Riwal-rytteren fik dog Haussler i nakken, og tyskeren kørte kontra.
Kron kom imidlertid ind på hjul og lignede pludselig en vinder med 200 meter igen. Feltet kom dog buldrende bagfra, og med 125 meter tilbage gik Rui Costa forbi med flere ryttere på hjul og tog sejren.
Andreas Kron fik dog hevet en syvendeplads hjem på etapen og kombineret med det sekund han hentede i den indlagte spurt, rakte det til en flot fjerdeplads i det samlede klassement. Derudover kan dankeren i morgen iføre sig løbets ungdomstrøje, da han fører løbets ungdomskonkurrence.