
Puck Pieterse styrtede i forbindelse med sin duel med Fem Van Empel ved VM i cykelcross. Alligevel er hun ikke skuffet over resultatet.
Annonce
Puck Pieterse tabte duellen om VM i cykelcross til den jævnaldrende superstjerne Fem Van Empel, efter et styrt midtvejs igennem løbet. På trods af uheldet, var Pieterse ikke skuffet over andenpladsen, som hun mener var det bedste hun kunne få på dagen.
Det fortalte hun i et interview umiddelbart efter løbet.
Dysten mellem de to 20-årige kvinder blev afgjort på fjerde omgang, da Pieterse væltede i skoven. Herefter så Van Empel sig ikke tilbage.
”Jeg ved ikke præcis hvad der skete, jeg har ikke set det endnu. Men efterfølgende troede jeg stadig på det, for en fejl kan nemt blive lavet på denne rute. Så jeg kørte bare fuld gas hele løbet,” sagde Pieterse.
Pieterse havde heller ikke en perfekt start på løbet. Hendes fod gled, da hun skulle skubbe sig afsted ved starten.
”Min venstre fod, som jeg bruger til at skubbe fra, gled to gange. Jeg vidste, at hvis Fem så, at jeg ikke havde en god start, så ville hun angribe det med det samme. Så jeg blev nødt til at svare og komme tilbage med det samme. Det kostede mig kræfter,” fortalte Pieterse.
Annonce
Det var imponerende kørsel fra Van Empel, som endte med at vinde løbet med 39 sekunder ned til Pieterse. Efterfølgende mente andenpladsen ikke, at der var meget andet at komme efter.
”Det var rigtigt fedt at køre her sammen med eliten og at vinde en medalje med det samme. Jeg har kørt nok VM hvor jeg ikke har fået et podie på grund af uheld, et styrt eller for meget stress,” sagde Pieterse.
Derfor var det også en glad andenplads, som kørte over målstregen med en wheelie.
”Når du vinder på den her måde, kan jeg kun sige tillykke til Fem”, afsluttede Pieterse.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce