Analyse: Kan tre Giro-enkeltstarter fungere som lokkemad?
02. november 2018 14:49 af Emil Axelgaard

Efter at Tom Dumoulin, Primoz Roglic og andre, der havde håbet på adskillige kilometers enkeltstart i næste års Tour de France, fik en spand koldt vand i hovedet, da Tour-ruten i sidste uge blev præsenteret i Paris, var der opmuntring at hente i går, da arrangørerne RCS Sport afslørede en Giro d’Italia-rute, der byder på hele tre individuelle kampe mod uret. En meget alsidig rute med høje og legendariske bjerge, spændende klassikerterræn og altså hele tre enkeltstarter appellerer i den grad til den komplette rytter, men spørgsmålet er, om det er nok til, at den italienske grand tour ikke ender som taber i kampen om stjernernes gunst i 2019. Feltet.dks ekspert, Emil Axelgaard, analyserer nedenfor ruten til det kommende års Giro d’Italia.

 

Sidste torsdag var formentlig ikke den mest hyggelige dag på Tom Dumoulins bryllupsrejse. En kærkommen chance til at lade batterierne op frem mod en sæson, der i flere måneder har været lagt helt til rette på, at hollænderen endelig skulle give sig i kast med et fuldtonet og helhjertet forsøg på at vinde verdens største cykelløb, blev formentlig i hvert fald i en stund ødelagt af Tourens løbsdirektør Christian Prudhomme, der under pomp og pragt i Palais des Congres i Paris afslørede en Tour-rute, der bød på så få kilometers enkeltstart, at den hollandske stjerne i den grad måtte se sine chancer for faktisk at ende øverst på sportens vigtigste podium lide et stort knæk. De efterfølgende kommentarer fra både ham selv og Sunweb-ledelsen bar da også præg af, at Prudhommes mildt sagt uvenlige bryllupsgave ikke just var, hvad man havde regnet med.

 

Ét sted har man imidlertid nok godtet sig over Dumoulins frustration. I de seneste måneder har det nemlig stået ret klart, at Giro d’Italia næste år meget vel kan ende som taber i kampen om at tiltrække de store grand tour-stjerner til deres løb. Efter en sæson, hvor især tilstedeværelsen af Chris Froome og Dumoulin i i den grad kastede glans over det store italienske løb, har der formentlig været en del ængstelse i Giro-ledelsen over de meldinger, der er indløbet i den seneste tid, for i stigende takt er det blevet klart, at flere og flere af de store navne synes at rette blikket mod Frankrig i stedet for Italien i 2019.

 

Stjernerne på vej mod Touren?

Det er ganske vist ikke meldt officielt ud, men man skal ikke kende meget til Froome for at vide, at den britiske stjerne næste år naturligvis sætter alt ind på at skrive historie ved at vinde sin femte Tour-titel, og det er derfor helt udelukket, at han forsvarer sin titel. Geraint Thomas har ganske vist leget med ideen om at stille til start i Italien, men det synes stærkt usandsynligt, at han ikke vil gå efter at forsvare sin titel. I stedet blev Egan Bernal i forbindelse med Giro dell’Emilia set køre op ad San Luca-stigningen, der i 2019 vil være afslutningen på den indledende tidskørsel, på sin enkeltstartscykel, og det ligger derfor i kortene, at den unge colombianer vil være Sky-kaptajn til maj, mens holdets britiske stjerner vil holde sig væk.

 

Opmuntring er der heller ikke fra Frankrig, hvor Thibaut Pinot og Romain Bardet begge sætter alt ind på Touren, ligesom Movistar-manager Euesebio Unzue ikke har lagt skjul på, at han igen foretrækker at sende sine tre musketerer, Nairo Quintana, Mikel Landa og Alejandro Valverde, til Touren. Valverde vil ganske vist helst satse på Giroen og Vueltaen, men det vil næppe være let for Movistar-ledelsen ikke at udnytte den opmærksomhed, en regnbuetrøje vil give på sportens største scene. I stedet synes Unzue at foretrække at lade Landa køre årets to første grand tours, men mest sandsynligt er det nok, at det igen ender med Richard Carapaz som chef for det spanske mandskab.

 

De fleste af feltets øvrige grand tour-ryttere har alle været meget tilbageholdende med at melde deres ambitioner ud, men meget peger på, at de fleste ser næste års Tour som en unik chance. I dag er det nemlig kun Dumoulin, Froome, Primoz Roglic og Thomas, der for alvor har glæde en af enkeltstartsrig rute, og derfor slikkede de fleste sig om munden ved udsigten til en Tour, der domineres af et hav er bjerge og mere end længe tilgodeser klatrerne. Det er således nærliggende, at Simon Yates, Vincenzo Nibali og Steven Kruijswijk - sidstnævnte har faktisk allerede offentligt afsløret sit holdningsskifte - der alle hældte til at give sig i kast med Giroen, med så mange bjerge på Tour-menuen må være fristede til at ændre de planer, de i første omgang havde lagt. I hvert fald skal man ikke regne med mange Tour-ruter, der i den grad favoriserer klatrere, som det vil være tilfældet, når det store cirkus blænder op for showet til juli.

 

En gave til temporytterne

Det har efterladt Giro-arrangørerne med lidt af en udfordring, for hvordan tager man kampen op med verdens største cykelløb, der i sagens natur allerede på forhånd har den største tiltrækningskraft på de store navne? At komme op med en meget bjergrig rute i stil med det, vi vil finde i Frankrig, vil naturligvis være et indlysende svar, men omvendt vil italienerne altid været bagud på point, hvis de to løb ligner hinanden for meget.

 

Nu er der næppe nogen konsultation mellem de to parter forud for rutepræsentationer, og derfor famler de italienske arrangører da også lidt i blinde, når de skal forsøge at designe den kommende sæsons Giro. Meget kunne imidlertid tyde på, at de har haft en heldig hånd, for da de i dag under pomp og pragt løftede sløret for frugten af deres arbejde, tegnede der sig et mønster af et løb, der går i en ganske anden retning end de planer, franskmændene har lagt.

 

Det er naturligvis antallet af enkeltstartskilometer, der for mange er det allerførste fokuspunkt, når en rute skal evalueres, og her adskiller de to løb sig kolossalt. Mens man i Frankrig kunne finde plads til bare 27 km individuel kamp mod uret, har italienerne i den grad kastet en godbid ud til tempospecialisterne. Det er ganske sjældent, at en grand tour byder på hele tre enkeltstarter, især når der ikke er en bjergenenkeltstart på programmet, men det er ikke desto mindre, hvad der venter til maj. Ganske vist er alle tre ruter kuperede og to af dem endda temmelig korte, men det samlede 58,5 km kamp mod uret er trods alt mere end det dobbelte af, hvad Touren kan byde på.

 

Fladt er terrænet som sagt langt fra. Den indledende 8,2 km lange enkeltstart i Bologna slutter som allerede afsløret på den ikoniske San Luca-stigning, der er kendt fra Giro dell’Emilia, og den 34,7 km lange tidskørsel på 9. etape byder på en klassisk Giro-rute med en blanding af fladt terræn og en afsluttende 12,2 km lang, ikke specielt stejl klatretur op til målet i San Marino. Den afsluttende enkeltstart i Verona, der er en modificeret udgave af den, der i 2010 gav Gustav Erik Larsson sejr på sidstedagen af det italienske løb, inkluderer også den lille Torricelle-stigninn og derudover ikke meget fladland, men for en klassementsrytter, der både kan klatre og køre enkeltstart, er det guf i et omfang, man sjældent ser i en tid, hvor enkeltstarter i stigende omfang synes at tabe popularitet hos de store arrangørers rutedesignere.

 

Skræmmende bjergmenu

Det store antal enkeltstartskilometer betyder dog ikke, at løbet afgøres der. I år havde arrangørerne sammensat en ikke alt for hård bjergmenu med det mål at forsøge at overtale især Froome til at udnytte den ekstra uges hvile, der denne gang var mellem de to første grand tours, til at kaste sig ud i den svære Giro-Tour-double, men den slags ambitioner har man tilsyneladende ikke denne gang. Tværtimod vil der være masser af bjerge og højdemeter på et skræmmende program, der i den sidste halvdel synes lagt an på, at klassementsrytterne skal i aktion næsten hver eneste dag.

 

Den første halvdel er ellers ganske fredsommelig og byder hovedsageligt på en blanding af sprinteretaper og den type kuperede klassikeretaper, der er en væsentlig del af Giroens DNA, og som muliggøres af den alsidige geografi i især Appenninerne i det indre af den italienske støvle. Faktisk er det på de første ni etaper, der går forud for første hviledag, kun på de to enkeltstarter, at klassementsrytterne for alvor skal i aktion. Derudover vil den indledende del af løbet for de store navne i alt væsentligt handle om at undgå problemer og så ellers slå til, når enkeltstartscyklen ved to lejligheder skal hives ud af garagen.

 

Manglen på klatremæssige udfordringer kompenseres der imidlertid i den grad for i løbets anden halvdel, hvor ikke klatrestærke typer vil få al mulig grund til at fortryde, at de rejste til Italien. Det første bjergslag melder sig efter tre lettere dage i starten af den anden uge på 13. etape, hvor der skal sluttes på den i løbssammenhæng relativt ukendte, men fra filmen The Italien job berømte Colle del Nivolet, og herefter er der stort set kun bjerge på menuen. Faktisk afvikles hele syv af de sidste 10 etaper i de norditalienske bjerge, og af de øvrige tre skiller også 15. etapes miniudgave af Il Lombardia sig ud som en potentiel klassementsdag, som det også er tilfældet for den afsluttende 15,6 km lange enkeltstart i Verona.

 

Lette er bjergene heller ikke på en rute, der byder på et ganske interessant miks af legendariske og nye stigninger. Efter det indledende slag på Nivolet-stigningen, der sender feltet helt op i 2247 højde til sidst, venter en kort, intens etape, der over 130 km byder på fem stigninger og mere end 3000 højdemeter, inden man kort efter den stejle Colle San Carlo når målet i Courmayeur. Efter den 237 km lange Lombardiet-etape og en sidste hviledag gælder det løbets kongeetape, der over hele 226 km byder på de legendariske bjerge Gavia og Mortirolo, der som bekendt hører til blandt sportens allerstejleste og meste frygtede stigninger, og derefter en litd mere bjergafslutning på 17. etape. Efter 18. etapes sprinterintermezzo afsluttes det hele med yderligere to dage i bjergene, hvor der først skal sluttes med den relativt lette klatretur op til San Martino di Castrozza og siden på den brutale næstsidste etape venter hele 5000 højdemeter og stigninger som Cima Campo, Passo Manghen og Monte Avena inden den afsluttende stigning op til toppen af Croce d’Aune.

 

En halv Giro for sprinterne?

Den slags klatreudfordringer kan utvivlsomt tage pusten fra de fleste, og der er således ingen tvivl om, at Giroens bjerge til fulde står mål med det, Touren kan byde på et par måneder senere. Det er således ikke bjergenes sværhedsgrad, der adskiller de to løb. Det er derimod antallet af enkeltstartskilometer. Hvor Touren i den grad er skræddersyet til klatrere, tiltaler Giroen den komplette rytter, der kan klatre, køre enkeltstart og overleve de udfordringer, de smalle italienske veje vil byde på i det klassikerterræn, der findes i undervejs.

 

Klassikertyperne har ellers ikke helt samme grund til at glæde sig, som det ellers ofte er tilfældet. Et andet kendetegn ved årets Tour var, at det franske løb byder på usædvanligt mange etaper for et løb, der ellers som regel kun har få muligheder for andre end sprintere, bjergryttere og tempospecialister, og det kan måske inspirere flere af denne type ryttere til at drage til Touren i stedet for til Italien.

 

Den indledende del ned gennem den italienske støvle byder således slet ikke på afslutninger på korte, stejle mure, som vi ellers typisk kender det fra både Giroen og Vueltaen, og de eksplosive folk må i stedet slå sig til tåls med, at det umiddelbart kun er 6. og 7. etape, der byder på deres terræn, samt måske 4. etape, hvor sværhedsgraden af den afsluttende bakke kan være svær at aflæse på det foreliggende grundlag. Senere venter en klassisk udbryderetape på 12. dag - en etape, der skulle mindes Fausto Coppis heroiske ridt mellem netop Cuneo og Pinerolo i 1948, men som slet ikke byder på de samme bjergudfordringer - ligesom også Lombardiet-etapen, der i fraværet af den stejle Muro di Sormano samlet set ikke har helt samme sværhedsgrad som den italienske klassiker, også er en oplagt mulighed.

 

Giroen og Vueltaen har traditionelt aldrig haft samme appel til sprinterne som Touren, der i det franske fladland altid har budt på et hav af sprinteretaper. Det var da også helt tydeligt i år, hvor massespurterne endte som en ret ensidig, men meget lige kamp mellem Elia Viviani og Sam Bennett, der fordelte sprinterflæsket mellem sig.

 

Næste år har man imidlertid gjort sit til at appellere til flere af de hurtige folk. Hvor den sidste del af løbet står i klatrernes tegn, er den indledende del nemlig særdeles sprintervenlig. 2., 3., 5. og 8. etape ligner alle oplagte muligheder for de hurtige folk, der også kommer til fadet på de to helt flade etaper, der som den. 10. og 11. i rækken kommer lige efter den anden hviledag. Det kunne ligne en invitation til nogle af topsprinterne til at køre i hvert fald den første del af løbet i erkendelse af, at et forsøg på at få de store navne til at køre alle 21 dage og dermed kompromittere deres Tour-chancer, nok er dømt til at nislykkes. Fra 12. etape og frem er der imidlertid ikke meget at komme efter, og er man som hurtig mand frisk på at nå hele vejen til Verona, er det kun 18. etapes generelt faldende og flade rute, der kan fungere som lokkemad i løbet af de sidste 10 bjergrige etaper.’

 

Stjerner i tænkeboks

Sprintere kan nemlig være det, der skal til for at kaste stjernestøv over den kommende Giro, for kampen om klassementsrytternes gunst synes tabt på forhånd. Men håbet er som bekendt lysegrønt, og særligt Primoz Roglic og Dumoulin kan meget vel være blevet sendt i tænkeboks efter at have fået præsenteret en rute, der synes at passe dem ganske godt.

 

Dumoulin har som sagt ikke lagt skjul på, at han var klar til at satse alt på Touren i 2019, men han lod også døren stå åben for at omgøre beslutningen, hvis ruterne skulle anspore ham til det. Det er præcis den situation, han nu kan siges at befinde sig i, og allerede umiddelbart efter Tour-præsentation antydede Sunweb-manager Iwan Spekenbrink da også, at en ændring af planerne kunne være på trapperne. Om det kommer så vidt, er svært at spå om - der er helt sikkert stærke sponsorinteresser, der presser på for at sende holdets stjerne til Frankrig - men mon ikke der også i år kan gå en rum tid, inden vi får en endelig udmelding om Dumoulins planer for den kommende sæson?

 

Hvad Roglic angår, er situationen bestemt heller ikke let. I forvejen var udsigten til at skulle kombinere Dylan Gwoenewegens sprinterambitioner med et helhjertet forsøg på faktisk at vinde Touren med den slovenske komet en kilde til hovedbrud i det hollandske, men måske har ruterne kastet en løsning af sig. Hidtil har det ligget i kortene, at Steven Kruijswijk efter sin genfødsel i 2018 skulle satse på Giroen og Roglic på Touren, men ser man nøgternt på ruterne, burde rollerne byttes om. De tre enkeltstarter tiltaler i hvert fald i høj grad den relativt uerfarne Roglic, der måske nok også kunne se fordele i at gå efter en Giro-sejr inden et fuldtonet attentat på Touren, mens de lange, udmarvende stigninger i højderne, der er det overordnede tema for årets Tour, er en sand lækkerbisken for Kruijswijks dieselmotor. Hollænderen selv synes i hvert fald selv efter at have set ruterne at hælde til Tour-deltagelse, og da han ikke i samme grad som Roglic vil have en reel chance for at vinde, vil sameksistensen med Groenewegen for ham også være lettere.

 

Om det kommer så langt, at man faktisk kan få Roglic og Dumoulin til at kaste sig ud i Giroen, er stadig yderst tvivlsomt i en verden, hvor de kommercielle interesser med magnetisk tiltrækning trækker alt i retning af Frankrig. Efter flere år med en succesrig internationalisering af den tidligere ellers så italienske Giro skal forsøget i hvert fald gøres, for det vil aldrig være tilfredsstillende, hvis det kun er Bernal, en af Mitchelton-kaptajnerne samt måske Mikel Landa og Richard Carapaz, der sammen med de italienske helte Vincenzo Nibali og den hensygnende Fabio Aru - hvis deltagelse også især for førstnævntes vedkommende synes ganske usikker - skal slås om den samlede sejr på de italienske landeveje.

 

Det vil også være en skam, hvis det skulle ende sådan. Rutedesignerne har nemlig leveret et fremragende stykke arbejde, der har givet anledning til den form for et alsidigt og spektakulært layout, som enhver god grand tour bør byde på. Nu er det op til de store navne også at bakke projektet op, og i den sammenhæng betyder rutens beskaffenhed, at søgelyset især rettes mod Dumoulin.

 

Lader han sig friste? Svaret blæser i vinden, men i hvert fald må stemningen på den dumoulinske bryllupsrejse som minimum være blevet betydeligt bedre, end den var for en uge siden.

 

Rutedetaljer og profiler (Klik for stor størrelse)

(Klik for størrelse profil)

Ruten 2019


11. maj 1. etape Bologna - Bologna 8,2 km (*** - 250 højdemeter) - Enkeltstart


12. maj 2. etape Bologna - Fucecchio 200 km (*** - 1850 højdemeter) 

13. maj 3. etape Vinci - Orbetello 219 km (** - 1550 højdemeter) 


14. maj 4. etape Orbetello - Frascati 228 km (** - 2300 højdemeter)


15. maj 5. etape Frascati - Terracina 140 km (* - 1200 højdemeter)


16. maj 6. etape Cassino - San Giovanni 233 km (*** - 2800 højdemeter) 


17. maj 7. etape Vasto - L'Aquila 180 km (** - 2250 højdemeter)


18. maj 8. etape Tortoreto Lido - Pesaro 235 km (*** - 1750 højdemeter)


19. maj 9. etape Riccione - San Marino 34,7 km (**** - 750 højdemeter) - Enkeltstart


20. maj 1. hviledag


21. maj 10. etape Revanna - Modena 147 km (* - 150 højdemeter)

22. maj 11. etape Capri - Novi Ligure 208 km (* - 400 højdemeter)


23. maj 12. etape Cuneo - Pinerolo 146 km (*** - 1650 højdemeter)


24. maj 13. etape Pinerolo - Ceresole Reale 188 km (**** - 4500 højdemeter)


25. maj 14. etape Saint-Vicent - Courmayeur 131 km (***** - 4000 højdemeter)


26. maj 15. etape Ivrea - Como 237 km (**** - 3000 højdemeter)


27. maj 2. hviledag


28. maj 16. etape Lovere - Ponte di Legno 226 km (***** - 5700 højdemeter)

29. maj 17. etape Commezzadura - Anterselva 180 km (*** - 3000 højdemeter)


30. maj 18. etape Valdaora-Santa Maria 220 km (* - 1100 højdemeter)


31. maj 19. etape Treviso - San Martino 151 km (*** - 2850 højdemeter)


1. juni 20. etape Feltre - Croce d'Aune-Monte Avena 193 km (***** - 5200 højdemeter)


2. juni 21. etape Verona - Verona 15,6 km (*** - 250 højdemeter) - Enkeltstart

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

Ochowicz om CCC Team: Målet er 20 sejre

Betsema vinder sæsonens niende sejr i Belgien

Uovervindelige van der Poel vinder endnu engang

Efter fravalg i 2018: Ewan satser på Tour-debut på Lotto Soudal

Opvarmning til 2019: Hvad kan vi forvente af Ag2r-La Mondiale?

Dennis bekræfter hjælperrolle for Nibali i Touren

Kommunen vil være navnesponsor for dansk kontihold – tilbyder 50.000 kr

Guf for nørderne - Samtlige AG2R-ryttere på Strava i 2019

Tidligere Tinkoff-Saxo-sportsdirektør i bedring efter voldsomt styrt

Michael Valgren blandt tre finalister til Årets Sportsnavn 2018

Tour Transalp starter i VM-byen Innsbruck

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

FREDAG

Første gang i år: ingen medaljer til Danmark i forfølgelsesløbet

Opvarmning til 2019: Hvad kan vi forvente af UAE-Team Emirates?

BMC bliver til CCC og får helt nyt trøjedesign

Deceuninck overtager hovedsponsorat - trøjen forbliver den samme

Nyt dansk 6-dagestalent får chancen i Ballerup og Bremen

Team Sunweb med helt nyt look i 2019

BHS Almeborg Bornholm forlænger med ungt talent

Oversigt: Her er WorldTour-holdenes trøjer for 2019-sæsonen

Van Garderen: Jeg har stadig redskaberne til at køre klassement

Bliv klar til 2019: Hvad vi kan forvente os af holdene

Team Giant-Assos CX holder jul i Belgien med fire store løb

Stejle mure dominerer bjergløst Tirreno-Adriatico 2019

Tidligere verdensmester ude i fire måneder

Team Sky kan blive del af storsatsende kinesisk projekt i 2020

Boganmeldelse: Lars Bak - Hjælperytteren

TORSDAG

Dylan Teuns vil gerne køre Flandern Rundt

Simion efter alvorligt styrt: Brug altid en hjelm

Froome bekræfter: Touren er mit store mål i 2019

Dumoulin: Tour de France er ikke det eneste mål

Stef Clement stopper karrieren

Danmark sender stærkt amputeret hold til World Cuppen

Opvarmning til 2019: Hvad kan vi forvente af Trek-Segafredo?

Floyd Landis’ hold rammes af canadisk cannabis-lovgivning

Thomas: Stor mulighed for nye sponsorer

Bahrain-Merida har næste års trøje klar

Matthews bekræfter debut i Flandern Rundt i 2019

Nibali forsøger Giro-Tour-doublen i 2019

Froome om Team Sky: Vi planlægger at forblive sammen i 2020 hvis muligt

Contador ikke overrasket over Skys stop - Forventer holdet kører videre efter 2019