Årets nummer to i PostNord Danmark Rundt, Rasmus Quaade, forlader BHS-Almeborg Bornholm og bliver professionel hos Riwal-Readynez i 2019. Det forhindrer dog ikke BHS-Almeborg Bornholm i at have ambitioner til 2019-udgaven af løbet.
Annonce
BHS-Almeborg Bornholm havde en flot 2018-sæson, hvor de kronede værket i PostNord Danmark Rundt i år. Her vandt holdet holdkonkurrencen samt Rasmus Quaade sluttede på andenpladsen i klassementet.
Et løb, hvor Nicklas Amdi Pedersen også trådte i karakter, da Rasmus Quaade var i problemer på en etape, der beviste BHS-Almeborg Bornhom-rytteren sit værd og fik hjulpet kaptajnen tilbage.
Amdi Pedersen fortsætter i 2019 hos det bornholmske hold, og selvom han erkender, at det bliver svært at lave et lige så godt resultat i PostNord Danmark Rundt, så mener han, at der stadig er muligheder for gode resultater.
”Det er også lidt ærgerligt at sætte ambitionerne ned. Vi har ambitioner om, at vi skal have en mand med i toppen af klassementet. Om det så lige bliver på podiet eller lige udenfor. Det er svært at sige, men vi går efter,” forklarer Nicklas Amdi Pedersen til Feltet.dk og påpeger: "Jeg tror også, det er realistisk."
”Holdkonkurrencen tror jeg, der kommer lidt af sig selv løbende, hvis alle mand kommer nogenlunde igennem. Hvis der er en etape, hvor det går helt galt, så er den jo røget. Så den tager vi nok som Plan B.”
Se hele interviewet med Nicklas Amdi Pedersen, hvor han også udpeger de to BHS-Almeborg Bornholm-ryttere, som han spår, der kan køre i top 10 i næste års udgave af den danske rundtur.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce