\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Worst stod pludselig stille på en opstigning og måtte efterfølgende ud i en jagt, men hun var hurtig til at lukke hullet. Herefter kom farten ned, og det til gavn for Brand, som ud på sidste omgang kom op og straks tog fronten.
Klassisk duel mellem Worst og Alvarado
Brand pressede på med det resultat, at Worst mistede meter, men Alvarado var først igennem sandgravene, hvor hun lykkedes med at finde et spor og rykke væk fra sine følgesvende. Brand var ud over sin grænse og gik i stå på en bakke, men Worst lykkedes endnu en gang at komme op til verdensmesteren.
Kort efter stod Worst dog også fast, og nu fik hun for alvor travlt. Endnu en gang fik hun lukket hullet, men hendes forsøg på at komme foran var forgæves. Alvarado var effektiv til at skære hjørnerne, og i spurten formåede hun at holde Worst bag sig. Brand måtte tage til takke med bronze.
Dermed kunne hollænderne juble over en perfekt dag, efter at hollandske Ryan Kamp tidligere i dag vandt titlen i U23 kategorien.