Arkéa-Samsic-rytteren Connor Swift skifter til Ineos Grenadiers ved sæsonskiftet.
Annonce
Ineos Grenadiers har offentliggjort endnu en forstærkning til næste sæson i den 26-årige brite Connor Swift. Rytteren, der siden 2019 har tørnet ud for Arkéa-Samsic, tager nu for første gang skridtet op på WorldTouren for det britiske mandskab.
Den tidligere britiske mester er meget glad for skiftet til hjemlandets førende cykelhold.
“Jeg er super spændt på at blive en del af Ineos Grenadiers. Måden holdet udvikler sig på i øjeblikket, med den nye bølge af unge ryttere på vej, og den dynamiske tilgang til løbene er et friskt pust og det vil være specielt at være en del af det.”
“Det er et hold jeg altid har set op til, med mange ryttere som har inspireret mig. At trække Ineos-trøjen over hovedet næste sæson, at tage det skridt op og komme i gang med løbene sammen med det her hold, er noget jeg virkelig ser frem til.”
Swift har underskrevet en toårig kontrakt med det britiske mandskab, hvor han blandt andre bliver holdkammerater med sin fætter Ben Swift.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce