\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Halvvejs inde på etapen fik Philippe Gilbert (Lotto Soudal) sneget sig væk fra feltet. Gilberts udbrudsforsøg betød, at farten i feltet blev skudt i vejret, hvilket kort efter resulterede i at rytterne i front blev hentet.
Kort efter opstod et nyt udbrud bestående af bjergtrøjeindehaveren Alex Colman (Sport Vlaanderen-Baloise), Ludovic Robeet (Bingoal), Leo Danes (Nantes Atlantique) og Jonathan Couanon (Nice Metropole). Gruppen fik hurtigt opbygget et forspring på 2.40.
I feltet var det særligt Go Sport Roubaix Lille Métropole, der tog ansvaret og kontrollerede afstanden til frontgruppen. Da der resterede 30 kilometer, var forspringet barberet ned til 1.05, og den forventede massespurt begyndte således at virke uundgåelig.
Finalen indledes
Colman blev som den første fra frontgruppen opslugt med 22 kilometer til mål, mens de øvrige ryttere fra udbruddet blev hentet med otte kilometer før stregen. Samtidig blev positionskampen intensiveret.
Da rytterne kørte under 1-kilometermærket var det med Intermarché-mandskabet i front. Første mand til at åbne sin spurt var Manzin, men Taminiaux skød forbi franskmanden og holdt sig i front hele vejen til stregen.
Aniolkowski blev nummer to, mens Thijssen krydsede målstregen på tredjepladsen.