Han var favorit til at tage den samlede sejr, men nu må Julian Alaphilippe forlade dette års Tour de Wallonie.
Annonce
Julian Alaphilippe er ude af det belgiske etapeløb Tour de Wallonie.
Det bekræfter hans hold Quick-Step Alpha Vinyl.
Den franske stjerne er testet positiv for covid-19. Derfor kan han ikke fortsætte i løbet på mandagens 3. etape.
Dermed har Quick-Step Alpha Vinyl nu mistet to ryttere i løbet. Dries Devenyns måtte også udgå på 2. etape.
Meldingen kommer, efter Julian Alaphilippe vandt 1. etape, der sluttede på den ikoniske stigning Mur de Huy.
Men på søndagens 2. etape faldt franskmanden fuldstændig igennem. Han sluttede på en 71. plads - over otte minutter efter etapevinderen Oier Lazkano fra Movistar.
Inden løbet var Julian Alaphilippe storfavorit til at tage den samlede sejr, efter han kun lige er kommet tilbage efter sit voldsomme styrt under årets Liege-Bastogne-Liege.
I stedet er det australske Robert Stannard (Alpecin-Deceuninck), der er i førertrøjen, med syv sekunder ned til danske Mattias Skjelmose Jensen (Trek-Segafredo).
Læs vores optakt til 3. etape af Tour de Wallonie her.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce