
De to rytteres respektive hold har modtaget wildcards, hvilket giver stjernerne mulighed for at stille til start i løbene.
Annonce
Flèche Wallonne og Liège-Bastogne-Liège kan i år blive med deltagelse af to store stjerner.
Tudor Pro Cycling, som Julian Alaphilippe kører for, og Tom Pidcocks hold, Q36.5 Pro Cycling, har modtaget et wildcard til de to belgiske Ardennerklassikere. Det skriver Wielerflits.
Dermed kan man se frem til muligheden for at få de to stjerner at se - hvis de stiller op til løbene.
Alaphilippe og holdets anden store stjerne, Marc Hirschi, står lige nu til at skulle køre Tour of the Alps, som finder sted mellem de to løb. Derfor er det endnu uvist, om de stiller op i Belgien. Om Tom Pidcock stiller op, vides heller ikke.
Foruden de to schweiziske mandskaber har også det belgiske ProTeam Wagner-Bazin-WB modtaget et wildcard til de to løb.
Flèche Wallonne skydes i gang den 23. april, mens Liège-Bastogne-Liège køres den 27. april.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce