Weekendens sejr i Strade Bianche har givet Julian Alaphilippe blod på tanden.
Annonce
Julian Alaphilippe har ligesom resten af Deceuninck - Quick Step-holdet fået en fremragende start på sæsonen med i alt tre etapesejre i vintrens sydamerikanske etapeløb og en stor sejr i det italienske endagsløb Strade Bianche, hvor han slog Jakob Fuglsang i spurten om sejren. Nu går Alaphilippe efter den samlede sejr i Tirreno-Adriatico og derefter monumentet Milano-San Remo. Hvis han lykkes med dette italienske hattrick, vil han være den første siden Fabian Cancellara gjorde det som den hidtil eneste tilbage i 2008.
”Jeg håber, at jeg kan gøre det. Jeg vil helt sikkert gøre mit bedste. Strade Bianche var mit første store mål - måske endda større end Flèche Wallone - så jeg er vildt glad for at have vundet det. Nu vil jeg have mere, og jeg er fokuseret forud for Tirreno-Adriatico og Milano-San Remo, men jeg er også afslappet, da jeg allerede har vundet fire løb. At vinde Strade Bianche, som jeg gjorde det, var virkelig specielt,” siger Alaphilippe til Cyclingnews.
Ambivalent omkring ruten
Ruten byder på flere etaper med eksplosive afslutninger, som børe være lige efter Alaphilippes hoved, men de tilsammen 31,5 kilometers tidskørsel huer ikke franskmanden, som ser dette som værende en fordel for flere af rivalerne. Deceuninck - Quick Step har foruden Alaphilippe også dets supersprinter Elia Viviani til start. Michael Mørkøv og Kasper Asgreen er også med på Tirreno-Adriatico-holdet.
”Ruten passer mig godt, men det er ikke ideelt med to tidskørsler. Jeg er ikke dårlig til at køre enkeltstart, men jeg elsker dem heller ikke. Folk som Tom Dumoulin, Primoz Roglic og Geraint Thomas er meget gode til på enkeltstarterne, så vi må se, hvad der sker. Vi er her for at vinde etaper med mig og Elia Viviani. Vi ser på klassementet efter holdtidskørslen, og så tager vi det dag for dag,” lyder det fra franskmanden.
Skal Julian Alaphilippe på dit managerhold til vores Tirreno-Adriatico-spil? Du kan stadig nå at sætte dit hold her inden kl 14.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce