Det franske forsikringsselskab AG2R La Mondiale har været navnesponsor for det franske WorldTour-hold siden 1998, men nu opgiver man den sidste del af navnet for i stedet at byde velkommen til en fransk bilproducent.
Annonce
AG2R CITROËN TEAM - sådan skal vi fra og med nytår til at kalde det franske WorldTour-mandskab.
Vincent Lavenus hold blev stiftet i 1992 under navnet Chazal-Vanille et Mûre-Vetta, og siden har det båret flere forskellige navne. Siden 1998 har forsikringsselskabet AG2R dog været en del af holdets navn, og siden 2000 som hovednavn.
Det bliver de ved med, men fra og med 2021 udskiftes ”La Mondiale”-delen med det kendte franske bilmærke CITROËN.
AG2R har tidligere heddet Casino, og i 1998 kørte blandt andre danske Bo Hamburger på holdet. Sæsonen var en stor succes for danskeren, som vandt både La Flèche Wallone samt etapesejre i Baskerlandet Rundt og Vuelta Valenciana.
AG2R Citroën har i skrivende stund 19 ryttere på kontrakt næste sæson. Deres helt store stjerne, Romain Bardet, har dog endnu ikke forlænget med holdet, og han rygtes på vej til Team Sunweb. Også Pierre Latour står i øjeblikket uden kontrakt for næste sæson.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce