
De to hollænder Ramon Sinkeldam og Cees Bol måtte se en særlig aftale gå i vasken, da fransk cykelhold efter alt at dømme drejer nøglen om ved årsskiftet.
Annonce
Groupama-FDJs Ramon Sinkeldam havde indgået en mundtlig aftale med sprinteren Cees Bool fra Team DSM om at vinde spurter sammen på B&B Hotels - KTM, men det blev ikke til noget alligevel.
Det fortæller Ramon Sinkeldam i podcasten Live Slow, Ride Fast.
Onsdag kom det frem i flere medier, at det franske ProTeam B&B Hotels - KTM lukker ved udgangen af 2022 efter længere tids kamp om at sikre sponsorater til den kommende sæson.
Både Ramon Sinkeldam og Cees Bol var udset til at skulle køre på holdet. Men i sidste ende måtte de begge se andre veje.
Sinkeldam er netop blevet præsenteret som ny rytter hos Alpecin-Deceuninck, mens Cees Bol endnu ikke har en arbejdsgiver næste år.
”For flere måneder siden indgik jeg en aftale med Cees om at vinde spurter sammen dér (på B&B Hotels, red.). Men det trak ud, og i sidste ende lykkedes det ikke,” siger Ramon Sinkeldam.
Annonce
”På et tidspunkt kunne jeg ikke vente længere. Det var meget svært at ringe og fortælle det til Cees. Han var ked af det, men han forstod det fuldt ud. Han ville gerne have, at jeg ventede lidt længere, men han kunne godt forstå mig. Vi havde allerede haft så meget tålmodighed.”
Ramon Sinkeldam har skrevet under på en toårig kontrakt med Alpecin-Deceuninck, hvor han blandt andre bliver holdkammerat med danske Søren Kragh Andersen.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce