Den australske veteran Adam Hansen får endnu en sæson hos Lotto Soudal, som har valgt at forlænge hans kontrakt til og med 2020.
Annonce
Det er efterhånden ved at være ganske velkendt, at Adam Hansen har fået en del Grand Tours på sit CV. Hele 28 gange har australieren startet én af de tre Grand Tours, og nu får han sågar muligheden for at runde de 30, hvis alting flasker sig.
Den 38-årige australiere har nemlig sat sin underskrift på en kontrakt, der sikrer ham sit 10. år hos Lotto Soudal, og det bliver endnu et år som vejkaptajn og hjælperytter for alle holdets kaptajner.
”Er der allerede gået 10 år? Det føles virkelig ikke sådan, men jeg tror på, at tiden går hurtigt, når man har det sjovt. Jeg kan godt lide, hvordan John Lelangue har udviklet holdet i en ny retning, og jeg tror, at retningen peger mod endnu større succes fremover,” siger han i en pressemeddelelse.
Adam Hansen fortæller, at hans helt store mål er at køre endnu et Giro d’Italia, men at han også håber, at han kan komme tilbage til Tour de France. Det er dog endnu ikke noget, som han har afklaret med holdets ledelse.
”Næste år vil jeg elske at køre Giro d’Italia endnu engang, og måske jeg også kunne komme tilbage til Tour de France igen. Jeg er dog nødt til at snakke med John omkring det og se på, hvad hans tanker omkring 2020 er,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce