Ackerman tager sin anden Giro-sejr
15. maj 2019 17:41Foto: BORA-hansgrohe - BettiniPhoto/SC Creative Cycling
af Mathias Blohm

På en 140 kilometer lang etape, der var voldsomt præget af regn, tog den tyske mester Pascal Ackermann sin anden etapesejr i Giro d'Italia. Etapen var undervejs blevet forkortet grundet vejret.

Highlights: Pascal Ackermann vandt på imponerende vis spurten på Giroens plaskvåde 5.etape

se mere cykling på

Bora-hansgrohe havde nået deres mål, da Pascal Ackermann tog en sejr på Giroens anden etape. Nu har holdet fordoblet antallet af etapesejre.

 

På en etape, hvor tiden blev stoppet for samtlige ryttere, da de krydsede målstregen første gang med ni kilometer igen, løb den tyske mester Pascal Ackermann med sejren foran UAE's Fernando Gaviria.

 

Det var voldsomt regnvejr, der var skyld i den lidt kuriøse afslutning på dagens etape, hvor størstedelen af feltet ved første passage af målstregen overlod scenen helt og aldeles til sprinterholdene.

 

Det takkede specielt Pascal Ackermann og Bora-hansgrohe for ved at tage deres anden etapesejr i løbet. På mærkværdig vis så det faktisk ud til, at Ackermann som den eneste sprinter havde smidt regnjakken frem mod målstregen.

 

Om det var på grund af den manglende regnjakke, får vi sikkert adrig at vide, men i hvert fald var det med blot en halv hjulslængde, at tyskeren slog colombianske Fernando Gaviria på målstregen.

 

Groupama-FDJ's Arnaud Demare blev treer på etapen, som måske mest vil blive husket for, at forhåndsfavoritten Tom Dumoulin valgte at stå af.

 

Med den lidt specielle afslutning skete der ingen forskydninger i det samlede klassement, og Primoz Roglic er derfor stadig at finde i løbets førertrøje. Det er i øvrigt første gang i 16 år, at en rytter har den lyserøde førertrøje i løbets første fem etaper.

 

Etapereferat:

Det var en særdeles regnvåd Castelli Romani-park lidt sydøst for Rom, der ved 14-tiden bød de tilbageværende 172 ryttere velkommen til start på Giro d’Italias femte etape.

 

Knapt var rytterne blevet våde af det silende regn, inden det stod klart for Tom Dumoulin, at de skader, han pådrog ved sit styrt på gårsdagens etape, var for voldsomme til, at han kunne forsætte. Dermed blev det italienske etapeløb en af de absolut største forhåndsfavoritter fattigere.

 

Også Bahrain-Meridas Kristijan Koren er ude af løbet. Kroaten er én af de fire ryttere, som østrigske myndigheder har fundet beviser mod i den såkaldet ’åreladningssag’, og af den årsag stillede han ikke til start på dagens etape.

 

I samme moment løbsdirektøren flagede den neutrale start af, blev der angrebet. Enrico Barbin, Ummbert Orsini (begge Bardiani), Giulio Ciccone (Trek-Segafredo), Ivan Santaromita (Nippo Vini Fantini), Louis Verveake (Sunweb) & Miguel Florez (Adroni) stak afsted.

 

Ingen så ud til at have problemer med de seks ryttere, og de fik derfor lov at danne dagens udbrud. Efter de første syv kilometer havde sekstetten skabt sig et forspring på lidt over et minut, men Jumbo-Visma  så ikke ud til at ville tage nogen chancer, og udbruddet øgede kun langsomt.

 

Om det var Jumbo-Vismas kontrolleren eller ej, vides ikke, men i hvert fald så Giulio Ciccone ud til at have fortrudt sin medvirken til udbruddet, og efter blot 22 kilometer, lod han sig falde tilbage til feltet.

 

Da udbruddet kort efter nåede dagens anden stigning, Rocca di Papa, som vel bedst kan oversættes til ’Pavens sten/klippe’, var det med et forspring på lige godt to minutter til feltet.

 

Bora-hansgrohe og Deceuninck- Quick Step satte begge en mand frem for at hjælpe Jumbo-Visma i feltets front, og langsomt men sikkert dalede udbruddets forspring, således at det med med 95 kilometer til mål igen nærmede sig et enkelt minut.

 

Viviani og Demare går ikke efter point

Med 88 kilometer igen kom dagens første spurt, og selvom udbryderne var fuldstændig ligeglade med den, var viste Pascal Ackermann, at han sagtens kunne bruge lidt ekstra point, og fuldstændig uden konkurrence fra hverken Elia Viviani eller Arnaud Demare tog han derfor sjettepladsen. Viviani fik en straf på 50 point efter tredje etape, og italieneren ser ikke længere ud til at gå efter pointtrøjen.

 

I takt med at feltet langsomt lettede foden fra gaspedalen offentliggjorde Lotto Soudal via deres twitter-account, at Jelle Vanendert var den syvende rytter til at trække sig fra løbet, da han eftersigende døjede med betændelse i sit ene knæ.

 

Sprinterholdene så ud til at være fint tilfredse med løbets gang, og udbruddets forspring fik derfor lov at ligge stabilt på cirka halvandet minut.

 

Etapen afkortes

Med 65 kilometer tilbage af etapen havde man flere gange set ryttere være et smut forbi løbsdirektørens bil, og samtidig begyndte de sociale medier at svirre med rygter om, at etapen ville blive afkortet på grund af de våde og dermed glatte veje.

 

Kort efter blev det offentliggjort fra arrangørernes side, at tiden ville blive stoppet, når rytterne kørte over målstregen første gang. Herefter ventede en ni kilometer lang rundstrækning i byen Terracina, hvor de, der havde lyst til at køre om etapesejren, kunne gøre det, mens klassementsfolkene kunne undlade at satse unødigt for at undgå tidstab.

 

Med godt 50 kilometer igen skulle udbruddet over dagens eneste kategoriserede stigning, og det fik Louis Vervaeke til at sætte pres på i femmandsgruppen. Alene over toppen besluttede den belgiske Sunweb-rytter at fortsætte på egen hånd, og han havde således lidt over halvandet minut til feltet.

 

Med 35 kilometer igen var Vervaekes forspring kun blevet reduceret en smule, og samtidig blev hans tidligere udbrudskammerater opslugt af feltet, der blev ført an af UAE, Bora og Deceuninck.

 

Den 25-årige belgier kæmpede en brav kamp på det, der bestemt ikke lignede en almindelig syditaliensk maj-dag. Regnen var på dette tidspunkt stilnet en smule af, men vejene var stadig plaskvåde i udkanten af målbyen Terracina, og i det hele taget var det bare en rigtig gråvejrsdag i den italienske ferieby.

 

Grå har tankerne hos Louis Vervaeke sikkert også været, da han med 22 kilometer igen måtte sande, at det ikke ville blive til etapesejre i dag.

 

Samlet over stregen

Frem mod målstregen, hvor tiden altså ville blive stoppet, intensiveredes positionskampen blandt sprinterholdene, og selvom regnen nu igen stod til både højre og venstre, var der endnu ingen panik på de bredde veje.

 

Med ni kilometer igen passerede et samlet felt målstregen med Primoz Roglic i andenposition, og dermed stod det klart, at ingen ryttere ville lide et tidstab på dagens etape.

 

Herefter lod over halvdelen af feltet sig forudsigeligt falde tilbage, og scenen var dermed overladt helt og aldeles til løbets sprintere og deres hold.

 

Frem mod målstregen

Så galdt det etapesejren, og lidt overraskende var det Israel Cycling Academy, der førte feltet an for deres sprinter Davide Cimolai. Med lige godt 2,5 kilometer igen fragtede danske Mikkel Honoré dog Elia Viviani frem, og italieneren så ud til at være sulten.

 

På opløbsstræningen var det en CCC-rytter, der førte an for Jakub Mareczko, med ved flamme rouge overtog Sénéchal for Viviani, og det så ud til, at den italienske mester kunne få sin revanche.

 

Men da Fabio Sabatini åbnede spurten for Viviani, gik både Fernando Gaviria og Pascal Ackermann let forbi, og fra front så det ud til, at Gaviria ville tage sejren. Pascal Ackermann havde dog ingenlunde tænkt sig at trække sig, og på de sidste meter fik han sneget sig forbi colombianeren, og med mindre end en halv hjullængde tog tyskeren sin anden etapesejr i løbet.

INFO
Pascal Ackermann
Nyheder
UAE Team Emirates
Nyheder Profil Ryttere Resultater
Giro d'Italia
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Optakt: VM i holdforfølgelsesløb (herrer)

Video i artiklenInteresseret i cykeludstyr, rabatter, guides - se her!

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

TIRSDAG

Video i artiklenRemco ser frem mod Tirreno-Adriatico: Kan køre samme taktik

Video i artiklenMads P officielt udtaget til Omloop

LIVESTREAM: 2. afdeling af Feltet.dk Race Series

Video i artiklenRiwal får WorldTour-debut allerede om en måned

Feltet.dk Race Series fortsætter tirsdag - tilmeld dig nu

Video i artiklenReaktioner fra tredje etape i UAE Tour

Video i artiklenOptakt: 4. etape af UAE Tour

UAE Tour-analyse: Et vink med en vognstang

Følg supersprinternes revancheopgør i Dubai

Feltet.dk lancerer cykelduellen 2020

Pogacar om kommende etaper: Vi vil afgjort forsøge noget

Vind cykel til 15.990 kroner og over 8000 kroner kontant

Video i artiklenYates efter stor præstation: Ville bare teste benene

Video i artiklenSuveræne Yates sætter konkurrenterne på plads i UAE

Video i artiklenAdam Yates satte alle til vægs på den udfordrende tredje etape i UAE Tour

Colombianer stærkest i Rwanda

Froome efter comeback: Jeg havde ingen smerter

MANDAG

Geraint Thomas ved godt mod efter Volta ao Algarve

Alsidig INEOS-stjerne tvivlsom til åbningsweekend

Video i artiklenCaleb Ewan vandt 2. etape af UAE Tour efter tæt spurt mod Sam Bennet

Bjerge, bjerge og flere bjerge: Dauphiné-rute præsenteret

Video i artiklenOptakt: 3. etape af UAE Tour

Søren Kragh og Casper P. til Omloop og Kuurne

Video i artiklenUAE Tour-analyse: Giganternes forløste opgør

Lopez avancerede på enkeltstart: Alt var ret perfekt

Reaktioner fra anden etape i UAE Tour

Schachmann: Vidste det ville blive svært at slå Evenepoel

Video i artiklenBennett: Jeg ved ikke, hvad jeg lavede

Video i artiklenCaleb Ewan går dybt og vinder 2. etape af UAE Tour

Video i artiklenEwan: Vidste at de sidste 20 meter var afgørende

Haig øger Mitchelton-Scott-føring: Fremragende start

Video i artiklenCaleb Ewan gentager sidste sæsons sejr på Hatta Dam

Test: Knog Lil’ Cobber lygtesæt

21-årig etiopier tager klar sejr i Rwanda

Dennis efter nederlag: Hatten af for Remco

Van der Poel: Dette bliver et sværere år

Video i artiklenSe det sjove klip, hvor Groenewegen får skiftet baghjul under dagens UAE tour

Loyal hjælperytter tog karrierens første sejr: Fantastisk at se

Løbschef bekræfter: Coronavirus kan aflyse Milano-Sanremo

Over 350 har tilmeldt sig 2. afdeling af Feltet.dk Race Series

Belgisk stortalent ude af UAE Tour

Atlanterhavets cykel-hotspot

Quintana jubler efter fire sejre på en uge

Froome glad efter comeback: Fornemmelserne er gode

Evenepoel tanker selvtillid med sejr over verdensmesteren

Teuns slog Fuglsang: Er en smule overrasket

Video i artiklenOptakt: 2. etape af UAE Tour

Fuglsang: Håber at gentage karrierens bedste sæson

SØNDAG

Etapen til Thomas, løbet til Van der Breggen i Valencia

Video i artiklenUAE Tour-analyse: Giganternes uforløste opgør

Worst og Sweeck lukker og slukker cross-sæsonen

Video i artiklenAckermann efter sejr i royal spurt: Wow!

Kæmpe TV-oversigt for 2020 - Køb Eurosport Player

Video i artiklenEvenepoel fortsatte og slog verdensmesteren på enkeltstarten

Evenepoel gjorde rent bord i Algarve-finale

Ung kazakh snød favoritterne i Rwanda

LIVE nu: Dennis knuser al modstand

Quintana vinder Tour du Var - Bernard sejrer fra udbrud

Video i artiklenFuglsang vinder Ruta del Sol for anden gang

Video i artiklenJakob Fuglsang vinder årets udgave af Vuelta a Andalucia

Merlier vinder afsluttende etape i Antalya - Dansker med i toppen

Video i artiklenAckermann tager første stik i UAE

Evenepoel ser frem mod afgørende enkeltstart i Algarve

Bohé vinder græsk MTB-løb

Eksklusivt interviewMathias Norsgaard er tilbage på landevejen: Det har set håbløst ud

Andreas Kron ude af fransk etapeløb

Coronavirus i Italien: Myndigheder opfordrer til aflysninger

Video i artiklenNorsgaard med topplacering i mexicansk triumf

Video i artiklenLópez: Algarve er en vigtig test

LØRDAG

Optakt: Søndagens etaper i Andalusien, Algarve og Frankrig

Optakt: 1. etape af UAE Tour

Optakt: UAE Tour

Præmiepuljen er nu over 50.000 kr i Feltet.dk Tour

Haig glad for at slå stjernen Fuglsang

Fuglsang ser frem imod afgørende enkeltstart

Lopez på toppen i Algarve - Evenepoel forsvarer førertrøje

Video i artiklenMiguel Angel Lopez vinder 4. etape af Volta ao Algarve

Iserbyt udgik efter styrt i første sving da Aerts vandt tæt GP Leuven