
Team BikeExchange kunne ikke forsvare føringen hjem, og så blev Tour of Estonia i stedet afgjort på marginalerne.
Annonce
Kaden Groves og Team BikeExchange tabte sejren på gulvet, da WorldTour-holdet i går led et overraskende nederlag ved kategori 1-løbet Tour of Estonia.
Den australske sprinterprofil førte ræset forud for finaleetapen, men da hans mandskab ikke formåede at kontrollere begivenhederne mod afslutningen af etapen, gled triumfen dem ad hænde.
På den næstsidste af 16 omgange af en våd og teknisk rundstrækning i og omkring Tartu slap Norman Vahtra og Evaldas Siskevicius efter adskillige angreb nemlig væk.
Duoen holdt til mål, hvor de kunne fordele etapesejr og samlet sejr mellem sig. Vahtra tog etapen, mens Siskevicius vandt løbet samlet.
Med 10 bonussekunder til Vahtra og fire til Siskevicius blev klassementet afgjort på hundrededele af et sekund, eftersom sidstnævnte havde slået esteren med godt seks sekunder på torsdagens prolog. Det spil faldt altså ud til Siskevicius´ fordel.
Feltet kom i mål 36 sekunder senere anført af Patryk Stosz foran Groves, der dermed måtte nøjes med tredjepladsen samlet.
Annonce
Der var ingen danskere med i det estiske etapeløb.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce