Det belgiske par nummer 16, bestående af Kenny De Ketele og Moreno De Pauw, tog i dag en overraskende sejr i det københavnske 6-dagesløb. De danske publikumsfavoritter Michael Mørkøv og Oliver Wulff virkede nemlig til at være i kontrol af løbet inden dets sidste jagt, men det fik belgierne lavet om på undervejs.

Med et utroligt angreb tog de nemlig en soloomgang på feltet, og uanset hvad de andre toppar prøvede på, kunne de ikke svare igen.

”Vi var virkelig motiverede og vi havde gode ben, men vores erfaring var også vigtig,” siger en glad Moreno De Pauw, da Feltet.dk fanger ham til en snak efter sejrsceremonien.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

”Op til de sidste 15 minutter gav alle den fuld gas, hvor vi gemte os lidt, og med et kvarter igen rykkede vi så. Det var det perfekte angreb: Nærmest med det samme vandt vi en halv omgang, og resten af forspringet tog vi også ret hurtigt.”

Et af de øjeblikke, hvor 16’erne kunne spare på kræfterne, var en af de sidste indlagte spurter, hvor 1’erne og 7’erne spurtede efter pointene. Spurten betød intet for den samlede stilling, og generelt mener De Pauw, at parrenes manglende erfaring viste sig.

”Både [Matias] Malmberg og Oliver [Wulff] kæmpede som bare fanden, og de gjorde det virkelig, virkelig svært for os. De er begge vanvittigt stærke ryttere,” lyder de rosende ord fra belgieren.

”Men hen mod slutningen på sådan et 6-dagesløb, er det oftest de mest erfarne og holdbare ryttere, som træder frem. I sidste ende var det vores rutine, der gjorde forskellen.”

En anden rolle

De Pauw og De Ketele gik ind til finalejagten med samme status, som de drog til København med: Som outsidere. Fokus var på det altid stærke par nummer 7, og det passede egentligt belgierne fint.

”Sidste år forventede alle, at Michael [Mørkøv] og jeg skulle vinde,” siger Kenny De Ketele til Feltet.dk.

”Men i denne omgang havde Moreno og jeg lidt mere af en underdog-rolle. Moreno mistede jo en masse timers nattesøvn i forbindelse med, at han blev far, og derfor fik han heller ikke trænet så meget.”

”For mit vedkommende blev det også til ret få kilometer i benene. På grund af mit kravebensbrud kunne jeg kun køre på hometraineren, og det var faktisk kun med en uge til start, at jeg besluttede mig for at deltage.”

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag

På det tidspunkt gik helingsprocessen upåklageligt, men det ændrede sig op til løbet.

”I den sidste uge inden løbet fik jeg det slet ikke bedre, og jeg var virkelig bange for, at jeg enten måtte opgive at starte eller udgå fra løbet på grund af smerterne. Heldigvis blev det langsomt bedre i løbet af ugen, men det var faktisk først i dag, at jeg for alvor følte, at jeg sad rigtigt på cyklen,” afslører han.

”Det er virkelig specielt for mig at vinde sammen med en landsmand, en ven, og en, som jeg har vundet en masse med. Og så er det bare skønt at se sit navn på siden af  banen, især når det nu kommer til at stå der for to år i træk. Jeg håber på at vende tilbage næste år, så jeg kan gå og kigge på vores navne hele dagen!” griner De Ketele.