
Han blev treer i Vueltaen i 2004 og firer i Touren året efter. Og 18 år senere er Francisco Mancebo stadig god for et par UCI-point.
Annonce
Du husker ham måske som manden, der med hovedet på skrå forsøgte at følge Lance Armstrong, Jan Ullrich og Ivan Basso i bjergene under Tour de France i 00´erne.
Men mens hans tidligere konkurrenter for længst har kørt cyklen i garagen, kører Francisco Mancebo videre. Nu på sin 25. sæson på UCI-niveau.
Og den nu 46-årige spanier kan endnu. For selvom han uden problemer kunne være far til hovedparten af feltet, hentede han i dag en andenplads på 3. og sidste etape af det japanske etapeløb Tour de Kumano.
Mancebo, som repræsenterer kontinentalholdet Matrix Powertag for fjerde sæson i træk, blev kun slået af den 26-årige australier Ryan Cavanagh, der var hurtigst i en spurt fra en gruppe på i alt syv ryttere.
Mancebo måtte dog nøjes med en 10. plads samlet. I sidste uge blev han sekser i Tour of Japan. Spanieren har kørt på forskellige kontinentalhold siden 2008 og har i hovedparten af tiden kørt i Asien.
Tour de Kumano blev vundet af den tidligere Team Sky-rytter Nathan Earle, der dermed gentog sin sejr fra Tour of Japan.
Annonce
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce