
Der er travlt på danskerfronten denne fredag.
Annonce
Du skal følge rigtig godt med, hvis du vil holde overblikket over samtlige danskere i dag.
Denne fredag er der nemlig hele 41 af dem i aktion.
Vi starter igen ved U23-Nations Cup-løbet Orlen Nations Grand Prix, som Nikolaj Mengel trods et tidstab torsdag fortsat fører.
Næstbedste dansker samlet er Joshua Gudnitz som nummer 13. Alexander Arnt, Dennis Lock, Kevin Biehl og Mattias Nordal er de fire øvrige landsholdsryttere afsted.
3. etape foregår i Slovakiet og er modsat i går uden de store bjerge frem til målstigningen. Den lyder på 9,8 km á 4,7 %.
I Estland starter Tour of Estonia (2.1), som Restaurant Suri - Carl Ras deltager i. Steen Bluhm leder Kristian og Jakob Egholm, Oscar Bluhm, Gustav Wang, Rasmus Bøgh Wallin, Mathias Larsen og Stian Rosenlund. Også Malojas Matias Malmberg er på startstregen. Læs vores interview med Jakob Egholm.
Annonce
Tour of Estonia er på to etaper. Den første er flad, men slutter med en stigende kilometer.
Længere mod syd skal Tour of Albania (2.2) afgøres, efter at gårsdagens etape blev aflyst qua dårligt vejr. Ruben Zilas Larsen og Bjarke Nielsen kører løbet. Finalen har en stigning midtvejs, men er ellers ret flad.
I England køres der fra i dag WorldTour-løb, når RideLondon Classique begynder. To gange Amalie, Winther Olsen og Dideriksen, er de danske islæt på de tre etaper. Trods mange små bakker bør 1. etape ende i en spurt.
Verdun, godt 250 kilometer øst for Paris, er vært for 1. etape af Tour de la Mirabelle (2.2), hvor Sander Andersen kører sit første UCI-løb i 2023. Den 23-årige repræsenterer for tredje sæson i træk det franske klubhold Bourg-en-Bresse Ain Cyclisme. Læs vores interview med Andersen.
Tour de la Mirabelles første af tre etaper er småkuperet og på 160 kilometer.
På den anden side af Paris afvikles et andet fransk etapeløb. Alpes Isère Tour (2.2) og Niklas Eg er nået til 3. etape. Uno-X-danskeren er nummer syv i klassementet forud for den savtakkede fredagsetape.
Vi runder den franske rundtur af ved Boucles de la Mayenne (2.Pro), hvilket har hele seks danskere til start.
Bedst af dem på gårsdagens aftenprolog var Mathias Norsgaard på en fjerdeplads. Hverken Sebastian Changizi, Louis Bendixen, Jacob Hindsgaul, Rasmus Søjberg eller Marcus Sander Hansen sluttede blandt de 40 bedste.
1. etape har hele seks kategoriserede stigninger og mere end 2.000 højdemeter. De sidste fire kilometer relativt flade.
Flad er Giro d´Italias 19. etape ikke ligefrem. Kongeetapens 5.400 højdemeter venter, når rytterne, heriblandt Magnus Cort, skal klatre fem store bjerge for til sidst at finde vej til toppen af Tre Cime di Lavaredo (7,1 km á 7,8 %).
Annonce
Også på 2. etape i Tjekkiet er der rigeligt med klatring at skulle gøres. Tour de Feminin (2.2) har besøg af det danske hold kendt under det mundrette Team Interklima ABC Copenhagen WV de Amstel Amager Cykle Ring MIX.
Marita Jensen, Johanna Koerner, Caroline Kirk, Amalie Kvist og Maja Winther Brandt Heisel kører for holdet. Ida Mechlenborg Krum (Grouwels) er sjette dansker til stede.
Endelig er der Tour of Norway (2.Pro), der præcis som Boucles i går indledes med en aftenprolog.
Michael Valgren leder danskerfeltet, der også tæller Tobias Lund, Asbjørn Hellemose og Alexander Kamp. Desuden har Leopard Togt taget Mathias Bregnhøj, Kasper Søgaard, Oliver Knudsen og Robin Skivild med. Læs vores interview med Søgaard.
Prologen slutter på Mount Fløyen, kendt som målstigningen ved VM-enkeltstarten i Bergen i 2017.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce