
Med lukningen af Drone Hopper-Androni Giocattoli står holdets ryttere uden kontrakt for 2023, men 20-årige Andrii Ponomar forhandler nu med et WorldTour-mandskab.
Annonce
I en alder af 20 år har ukrainske Andrii Ponomar allerede gennemført Giro d'Italia to gange og fik dermed sin Grand Tour-debut som blot 18-årig.
Fremtiden har dog set mere end usikker ud for den tidligere junioreuropamester på landevej, idet hans italienske mandskab Drone Hopper-Androni Giocattoli ikke søger om fornyelse af deres licens som ProTeam.
Nu melder det italienske dagblad La Gazzetta dello Sport så, at den unge ukrainer skulle være på vej til franske Team Arkéa Samsic, der i den kommende sæson vil friste en tilværelse som WorldTour-hold.
I en kort kommentar til den franske avis Ouest-France bekræfter holdchef på Arkéa, Emmanuel Hubert, at de er i forhandlinger med Ponomar.
"Ponomar? Det er ikke på plads", udtaler den 51-årige franskmand således til avisen.
Mens langt de fleste af Drone Hopper-rytterne endnu ikke har fundet nye hold, har Natnael Tesfatsion fået kontrakt hos Trek-Segafredo, ligesom equadorianeren Jefferson Alexander Cepeda allerede er skiftet til EF Education-EasyPost.
Annonce
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce