Kriterierne for at komme på listen er mange, men fælles for dem alle er, at der skal være tale om et holdskifte, der tilfører væsentlig værdi til holdet. Der behøver ikke at være tale om en rytter, der i sig selv vil bidrage med mange sejre, og der kan lige så vel være tale om en værdifuld hjælper, der kan hjælpe andre med at stryge til tops, og som udfylder et væsentligt hul i truppen. Der er heller ikke nødvendigvis tale om en stor stjerne, og der kan lige så vel være tale om et stort talent, der står foran et gennembrud, som en rytter, der synes at matche sit kommende hold og derfor kan forventes at hæve sit niveau i et omfang, så der for alvor bliver tale om ”value for the money”.

Listen består således af et miks af topnavne og mindre profilerede ryttere, og det er derfor helt bevidst, at nogle af de mest profilerede holdskifter ikke er med. Først og fremmest skal der være tale om transfers, der tilfører væsentlig værdi til i første omgang holdet og i anden omgang rytteren, selvom der også kan blive plads til skifter, hvor man kan diskutere, om det for rytteren nu også er det rette valg. Det er først og fremmest holdet, der er i centrum. Jeg har dog set bort fra ryttere, der går ind til deres første eller anden sæson på højeste niveau, da disse vil blive analyseret i en separat artikel, ligesom jeg har begrænset mig selv til udelukkende at se på WorldTouren.

I en artikelserie bringer vi de 10 transfers i vilkårlig rækkefølge. Inden da kan du tjekke første, anden og tredje artikel med de 10 bedste transfers forud for 2021-sæsonen for at se, om investeringerne fra dengang viste sig at give resultat.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Joao Almeida (fra Deceuninck-Quick Step til UAE-Team Emirates)

Det er en slet skjult hemmelighed, at det stenrige UAE-mandskab har en ambition om at blive verdens bedste cykelhold. I de senere år er der investeret massivt i en oprustning, men alligevel halter holdet på ranglisten stadig et stykke efter de bedste. De skyldes ikke mindst, at mange af ressourcerne i høj grad er gået til en styrkelse af Tour-truppen omkring Tadej Pogacar, og for et hold, der vil være verdens bedste, har det i den forløbne sæson været lidt for meget en slovensk enmandshær.

Derfor er der behov for at få en bredere horisont, hvor alle ressourcer ikke rettes mod de løb med Pogacar på startstregen. Efter endnu en massiv investering frem mod den kommende sæson burde det kunne lykkes, og det skyldes ikke mindst, at det lykkedes araberne at få Joao Almeida væk fra Deceunincks succesmaskine. Man kan i høj diskutere, om portugiseren personligt gjorde klogt i at skrive en lang kontrakt med et hold, hvor hans udsigt til at kunne prøve sig selv af som kaptajn i Touren, ud fra en sportslig (men sikkert ikke en økonomisk) synsvinkel var den klogeste, men for holdet er der utvivlsomt tale om et scoop.

Almeida har nemlig fået en fremragende start på sin professionelle karriere, og selvom det på utrolig vis faktisk lykkedes ham at bruge 18 måneder på at få sin første sejr, har han lynhurtigt etableret sig som en sand etapeløbsstjerne. Som udgangspunkt lignede han ellers en ren klatrer med gode puncheurevner, men under sin første Giro gik det pludselig op for både ham selv og omverdenen, at han også er en af verdens bedste temporyttere. Faktisk var det i begyndelsen af året utvivlsomt enkeltstarten, der var hans store force, mens han åbenlyst havde betydelige begrænsninger på stigningerne.

Det er han imidlertid kommet efter. I den tredje uge af Giroen nåede han et helt nyt niveau i bjergene, og den udvikling fortsatte i et efterår, hvor han imponerede på stigningerne i de italienske klassikere. Samtidig nåede han i sine to første grand tours sit højeste niveau mod løbets slutning, og dermed har han pludselig hele den pakke, der skal til, hvis man vil være en potentiel vinder af et af de lange etapeløb. Lægger man dertil, at hans gode enkeltstart gør ham skræddersyet til ugelange etapeløb, hvor tidskørsler ofte spilller en helt, helt afgørende rolle - et forhold, der afspejles af årets imponerende resultater i UAE Tour, Tirreno, Catalonien, Polen og Luxembourg - og at hans punch gør ham velegnet til endagsløb, står det klart, at Almeida har potentiale til både at køre med om sejren i de største løb og at blive en sand pointmaskine.

Dermed har UAE åbenlyst gjort et scoop. De første indikationer tyder på, at han er tiltænkt et program, der kører næsten separat fra Pogacars, og selvom der kan være udsigt til, at de begge vil være til start I UAE Tour, der er et stort mål for holdet, og Vueltaen, burde Almeida kunne stille til start som kaptajn i stort set alle løb, herunder Giroen, der ventes at blive sæsonens helt store mål. Med andre ord bliver han manden, der mere end nogen anden skal sikre, at UAE også kører med om sejren i de løb, hvor Pogacar ikke stiller til start. Scorer han mindst lige så godt, som han gjorde i 2021, kommer holdet betydeligt tættere på toppen af ranglisten og dermed på at kunne kalde sig verdens bedste. Det ligner på alle måder en drømmesigning for de stenrige arabere.