\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Alligevel vandt Evenepoel ikke etapen. Umiddelbart inden belgieren satte sig frem for at massakrere resten af feltet med sit overmenneskelige tempo, var Vine nemlig stukket af. På det tidspunkt lignede det egentlig mest bare en af den slags angreb, der blot ville blive en parentes i den store fortælling, for i 99 ud af 100 tilfælde bliver et sådant angreb lynhurtigt annulleret, når først favoritterne har åbnet det op.
Det gjorde de endda i den grad. Evenepoel kørte som bekendt så stærkt, at Roglic efterfølgende må have slidt sin tunge i stykker af at slikke sine sår, men uagtet belgierens vanvittige tempo hentede han altså Vine. Da australieren krydsede stregen, varede det således 15 sekunder, inden Evenepoel dukkede op i tågen, og dermed sad cykelverdenen tilbage i ren benovelse. På denne dag, hvor belgieren havde kørt så stærkt, at han taget et første skridt mod den samlede sejr, var det altså Vine og ikke Evenepoel, der havde kørt allerstærkest på den sidste stigning.
Bare to dage senere gjorde Vine det så igen, men omstændighederne var en smule mere almindelige, da han også vandt den anden bjergetape. Her var han nemlig den stærkeste i et udbrud, og selvom han kørte navne som Marc Soler og en ikke helt formstærk Thibaut Pinot midt over, var det trods alt noget andet end at køre lige op med en ellers ustoppelig Evenepoel. Senere i løbet blev han også en smule mere menneskelig, inden uheldet ramte, sendte ham ud af løbet og kostede ham en næsten sikker bjergtrøje, men selvom afslutningen på løbet var betydeligt mindre overbevisende end starten, efterlod Vine i løbet af Vueltaen så uudsletteligt et indtryk, at det med ét stort klart, at han er et betydeligt større talent, end hans første resultater havde indikeret.
Derfor var det da heller ikke mærkeligt, at det i november blev offentliggjort, at Vine til nytår forlader Alpecin et år før tid for i stedet at blive en del af et af sportens fire giganthold, nemlig Tadej Pogacars UAE-hold. Ganske vist er det siden kommet frem, at araberne allerede havde snøren ude efter hans underskrift inden Vueltaen, men efter den spanske grand tour står det nu klart, at Pogacars tropper må have gjort noget, der bedst kan betegnes som et regulært kup.
Vines potentiale synes nemlig enormt. Vi skal nemlig ikke glemme, at han har haft en temmelig kaotisk karriere, hvor det kun var gode evner indenfor e-cykling, der sikrede ham en professionel kontrakt, da han vandt den Zwift-konkurrence, som hvert år belønnes med en Alpecin-kontrakt. Inden da havde han kun kørt UCI-løb i Australien, New Zealand og Filippinerne, og det er en sådan meget sparsom cykelbaggrund, der ofte kan føre til en nærmest eksplosiv udvikling - præcis den udvikling, Vine gennemlevede i løbet af et 2022, hvor han i Tour of Norway, Etoile de Besseges og Tour of Turkey nok gav prøver på sit talent, men ikke var i nærheden af det niveau, han havde i Vueltaen.
I det lys er det meget svært at sige, hvor langt Vine kan komme, men det er bestemt sandsynligt, at UAE har fået fat i en guldklump. Der er stadig store ubesvarede spørgsmål, som skal afklares, inden vi ved, hvor langt han kan komme, men falder der positive svar af på dem, kan han komme uhyggeligt langt. Først skal han finde den stabilitet, der har været en stor mangelvare i en karriere, hvor forskellen på hans top- og bundniveau hidtil har været nærmest skræmmende og i hvert fald bekymrende stort, og dernæst skal han udvikle en enkeltstart, han hidtil ikke har dyrket meget. Heldigvis var han så stærkt kørende i den anden del af Vueltaen, at han allerede gav klare tegn på fremgang på stabilitetsfronten, og de få enkeltstarter, han ha kørt, kan sagtens indikere, at han kan blive en ganske glimrende temporytter, når først UAE har fået fingrene i ham.
Hvilken rolle han skal spille på sit nye hold, er stadig uafklaret, og det kan bestemt være en hæmsko, at han kommer til et hold, hvor man næsten kan fodre svin med ryttere, der stræber efter kaptajnroller i grand tours. Derfor risikerer Vine let at blive ofret som hjælperytter, i hvert fald i det første år, og derfor kan det også være et skifte, der gavner UAE mere end Vine selv. Hvis til gengæld han har lige så stort et potentiale, som hans eksplosive udvikling i 2022 kunne indikere, kan der meget vel blive tale om en win-win-situation, hvor begge parter kan være tilfredse.
Vine kommer til et af sportens store hold, hvor han får både gode forudsætninger for at udvikle sig til den grand tour-rytter, han drømmer om at blive, og hvor han kan få eminent støtte, hvis han lykkes med at tilkæmpe sig en kaptajnrolle, og når han vitterligt det niveau, som hans duel med Evenepoel på Pico Jano kunne indikere, kan UAE-mandskabet have fået fingre i en af verdens kommende klatrestjerner i deres bestræbelser på endelig at indtage den plads som verdens bedste cykelhold, de så desperat har jagtet i de senere år. Det virker i hvert fald ikke helt utænkeligt, at det kan gå sådan, når man tænker tilbage på, hvordan cykelsporten kollektivt tabte kæben på en tåget dag i Nordspanien i august.