Sunweb-sprinteren var tæt på at slå Fernando Gaviria, men han måtte nøjes med andenpladsen.
Annonce
For anden etape i træk blev det til sejr til Fernando Gaviria i Tour of Guangxi, men i dag blev han presset meget af Max Walschied. Den tyske Sunweb-rytter kunne dog akkurat ikke tage sejren, og han mener, at det især var etapens uventede hård, der udfordrede ham mekanisk.
”Til slut var alle sprinterne på egen hånd. Det var en hård finale, da de sidste to kilometer steg lidt. Det så ikke sådan ud på profilen, men når alt kommer til alt, synes jeg, at det var en god spurt. Jeg skulle have taget et mindre gear, da jeg stadig havde noget i benene,” siger Walscheid til Cyclingnews.com.
Som leadout-mand havde den to meter høje tysker vinderen af pointkonkurrencen og to etaper i sommerens Tour de France, Michael Matthews. Walscheid satte efterfølgende stor pris på, at den australske stjerne ville give noget tilbage til holdkammeraterne.
”For mig er det en stor ære at have vinderen af den grønne trøje i Tour de France som leadout-mand. Det er rigtigt dejligt at se, at en stor rytter som Michael Matthews er villig til at arbejde. Han kan lære mig en masse små ting.”
Max Walscheid vandt i år sidste etape af PostNord Danmark Rundt.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce