Snakken om hvor de tre Grand Tours skal starte i de kommende år virker aldrig til at forstumme og nu skulle engelske Yorkshire endnu engang være i centrum for et bud på en Grand Tour-start. Denne gang skulle Vuelta a España stå for tur.
Annonce
Yorkshire har for alvor cykelfeber i disse år. Det hele startede med det berømte bud på Tour de France-starten i 2014. Her viste landet sig frem fra sin bedste side, og det belønnede ASO med at starte Tour de Yorkshire, som netop blev kørt færdig i går.
Bag hele molevitten står Welcome to Yorkshire med Sir Gary Verity i spidsen, og folkene bag har nu udset sig et nyt mål. Derfor havde de i weekenden inviteret Vuelta a Españas løbsdirektør Javier Guillén med til at se kulisserne i løbet, og ifølge Verity var han meget imponeret - så imponeret at han kraftigt vil overveje et britisk bud.
”De vil gerne gøre det, vi vil gerne gøre det, vi skal bare finde ud af omstændighederne omkring det. Vi kan tilbyde fantastiske kulisser og imponerende publikum. Der er intet andet event i Storbritannien, som får mere end 2,5 million tilskuere. Det har Javier selv set denne weekend,” siger Sir Gary Verity til The Times.
Meldingerne fra The Times lyder på, at starten på Vueltaen kan komme til Storbritannien allerede i 2021. Løbet har kun bevæget sig uden for Spaniens grænser tre gange tidligere, nemlig til Portugal i 1997, Holland i 2009 og Frankrig sidste år.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce