Situationen viser fint, hvordan det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at forene to modstridende interesser. Mitchelton-Scott havde al mulig interesse i, at Valverde ikke fik del i bonussekunderne, og derfor ville det v\u00e6re ideelt, hvis sprinterne kunne overleve Coll de Lilla i finalen. P\u00e5 den anden side var afslutningen skr\u00e6ddersyet til formst\u00e6rke Daryl Impey, der efter sin opvisning i Australien tidligere p\u00e5 \u00e5ret med nogen ret kunne kr\u00e6ve opbakning fra holdet, ikke mindst fordi han vandt en etape i l\u00f8bet sidste \u00e5r. Problemet var, at Impey ikke ville have en chance mod de rene sprintere, og derfor skulle l\u00f8bet g\u00f8res knaldh\u00e5rdt, hvis det skulle blive til sydafrikansk sejr.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
I sidste ende løb man risikoen og sendte de talentfulde klatrere Robert Power og Carlos Verona frem for at sætte et dræbertempo på stigningen. Resultatet udeblev ikke. I løbet af kort tid var løbets fem eneste tilbageværende rene sprintere Alvaro Hodeg, Sam Bennett, Niccolo Bonifazio, Roberto Ferrari og Max Walscheid væk, og dermed havde man skabt de perfekte betingelser for Impey. Problemet var bare, at situationen var endnu bedre for Valverde. Mens australierne havde slidt deres i forvejen ikke specielt spurtstærke hold op, sad Valverde perfekt beskyttet af Jose Joaquin Rojas. Som det var tilfældet, da Valverde vandt benævnte massespurt for et par år siden, guidede den loyale spanier sin kaptajn sikkert gennem finalen, og herefter afgjorde El Imbatido det selv med vanlig klinisk præcision.
Valverde viste også vanlig årvågenhed ved undervejs at score to bonussekunder, og dermed har han allerede nu en buffer på 12 sekunder ned til sine værste rivaler. Da Nairo Quintana samtidig opsamlede et sekund - man kan stadig undre sig over, hvordan rivalerne, specielt hurtige Dan Martin, kunne lade den ikke just spurtstærke colombianer nuppe den bonus - har Movistar ikke kunnet ønske sig en bedre start. Og samtidig har man stadig Marc Soler som en ikke helt ringe plan C, hvis det skulle glippe for de to kaptajner.
Impey kan tænkes at føle lidt skyldfølelser over at have beordret tropperne frem, men han viste dog atter holdet, at han er et stærkt kort i disse finaler, og at han i år er bedre end nogensinde. Alt peger i retning af, at sydafrikaneren i år kan få en kaptajnrolle i Amstel Gold Race, og inden da har han en mulighed for at tage en sejr på sidste etape i dette løb - hvis han da kan få skovlen under en vis 37-årig spanier.
Etapen blev som ventet for hård for de rene sprintere. Hodeg viste klart, at han er en langt tungere type end landsmanden Gaviria, og at det alene er topfarten, der kan give anledning til sammenligning mellem de to colombianske sprintere. Sam Bennett er endnu ikke i tilstrækkeligt god form til at blande sig i så svært terræn. Mere skuffende var det, at Niccolo Bonifazio så hurtigt måtte slippe. Desværre er italieneren endnu ikke på det niveau, han var for et par år siden.
Bennetts problemer gav endnu en chance til Jay McCarthy, der med endnu en 3. plads bekræftede, at han for første gang endelig har taget sin gode form med sig fra Australien til Europa. I de seneste år har han ellers efter en lovende start på hjemmebanen været anonym i sportens hovedland, men det ser ud til, at sejren på højeste niveau i Cadel Evans Great Ocean Road Race har gjort ham godt. Han synes at køre med større selvtillid og kølighed end tidligere, og det er vigtigt for en rytter, der tidligere i høj grad har lignet en mand med manglende tro på sig selv. Nu skal det blive spændende at følge ham i Ardennerne, hvor specielt Amstel Gold Race burde være et løb, hvor han både kan agere kaptajn og opnå et topresultat.
Her vil også Enrico Gasparotto gå efter et resultat, men så skal han hæve sit spurtniveau. I dag fik han et perfekt lead-out af Matej Mohoric - der i øvrigt virker skræmmende stærk i disse uger og bliver en nøglehjælper for Vincenzo Nibali i Ardennerne - men set i bagklogskabens løb skulle rollefordelingen nok have været omvendt. Der var i hvert fald ikke meget skud i Gasparottos stænger, da han trådte an, og efter en skuffende 2017-sæson, hvor han var ramt af styrt, kan man have en berettiget frygt for, at de bedste dage er ovre for den ellers så sympatiske italiener.
Interessant var det også, at Egan Bernal blandede sig i en massespurt. Meget er den lille colombianer kendt for, men spurtstyrke hører bestemt ikke til blandt spidskompetencerne. Der var næppe mange, der vil have sat penge på en fjerdeplads til den klejne klatrer, og den flotte præstation lover derfor godt for den videre færd. De kommende etaper er nemlig præget af lette stigninger, der kræver god spurtstyrke og et godt punch. Måske har Bernal mere af det, end han hidtil har vist os.
Alt sammen kan det dog være lige meget, hvis Valverde fortsætter som hidtil. De kommende tre etaper passer ham nemlig som fod i hose, og han kan i virkeligheden sagtens ende med også at vinde 3., 4., 5. og 7. etape. Første chance for at true spanieren for rivalerne på morgendagens kongeetape, men efter at sidste stigning grundet dårligt vejr er blevet fjernet fra programmet tyder mere og mere på, at spanieren virkelig er El Imbatido - den ubesejrede - i dette løb.