Virtu forlænger med dansker
09. oktober 2017 14:46 af Benjamin LillelundFoto: Frederik Maj

Louise Norman Hansen kan også næste år iklæde sig Team Virtu Cycling Womens blå klæder. 

I sommer blev Louise Norman Hansen bronzevinder til DM i enkeltstart, mens hun også var særdeles stærk i det efterfølgende Giro Rosa, og det har nu kastet en kontraktforlængelse af sig.

 

Norman Hansen har nemlig fået tilføjet et år på sin kontrakt hos Team Virtu Cycling Women, hvor der ifølge hende eksisterer en familiær stemning.

 

”Jeg kan godt lide at være her. Jeg kan godt lide menneskerne omkring holdet, og så kender jeg en del af rytterne, så det er trygt for mig at være her," siger Louise Norman Hansen i en pressemeddelelse.

 

”Jeg er kommet længere, end jeg havde troede. Jeg havde nogle mål inden starten af sæsonen, og dem har jeg helt nået, så jeg er tilfreds.”

 

Den udvikling skal fortsættes til næste år.

 

”Jeg vil i hvert fald forbedre enkeltstarten, og så vil jeg generelt også forbedre mine linjeløb. Hele mit niveau skulle gerne løfte sig, og så vil jeg bare have nogle gode oplevelser, have det fedt og køre en hel masse løb.  Jeg har ikke nogle mål på brættet endnu, men jeg har da nogle idéer. Det kunne være fedt at stå med en enkeltstartstitel til DM," siger hun.

 

Indtil videre har Team Virtu Cycling Women offentliggjort kontrakter med Katrine Aalerud, Emilie Moberg, Katarzyna Pawlowska, Trine Schmidt og altså nu Louise Norman Hansen. 

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

TIRSDAG

MANDAG

SØNDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk