VM-deltageren, Johan Price-Pejtersen, var stolt og glad efter linjeløbet, hvor danske Julius Johansen tog titlen.
Annonce
Johan Price-Pejtersen var en af de danskere, der var med til at hale ind på udbruddet, før Julius Johansen tog skeen i egen hånd og kørte solo til stregen. Der var ellers usikkerhed i den danske lejr, da udbruddet viste sig at være yderst holdbart.
”Det bliver lidt rodet med udbruddet. Jeg ved ikke, om det blev, som vi håbede, men Julius var stærk i finalen. Han kunne køre op til dem, bruge dem lidt og så køre fra dem,” siger Johan Price-Pejtersen til Feltet.dk.
”Vi er gode til at køre for hinanden. Sidste år var vi fem fra Roskilde-holdet, og i år er vi fire, som har kørt sammen hele sæsonen. Det gør også, at vi ikke bare er en trup af tilfældige ryttere fra landet over, som kører i hver deres klub. Vi kender hinandens styrker og forcer og kan hjælpe hinanden.”
Johan Price-Pejtersen udtrykker samtidig, at han ikke er overrasket over, at Julius Johansen løb med VM-titlen.
"Det er ingen overraskelse. Han er bare stærk, så det må man bare tage hatten af for," afslutter Price-Pejtersen.
Johan Price-Pejtersen kom selv i mål som nummer 121.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce