Forholdet til Mark Cavendish har haft betydning, for belgierens skifte til Dimension Data.
Annonce
Julien Vermote har i hele sin seniorkarriere kørt for Quick-Step Floors, men til næste sæson skal han vænne sig til nye rammer. Den 28-årige belgier har nemlig valgt at forlade holdet, og i stedet skal han køre for Dimension Data i det kommende år.
I klart det meste af den tid, som Vermote har været på det dominerende, belgiske WorldTour-hold, blev han brugt som trækdyr. Det er en af grundene til, at han har valgt at skifte, da han nu vil jagte sin egen chance i højere grad. Desuden spillede den tidligere holdkammerat, Mark Cavendish, også en rolle i skiftet.
”Det skulle være mit eget valg, og det handler ikke kun om Cav - det handler om min karriere - men jeg hørte Cav, og så faldt det i hak. Vi har altid haft et godt forhold, og det klikkede med det samme, hvilket jeg allerede vidste,” siger Vermote til Cyclingnews.com.
”Jeg ser bare frem til at skulle nyde at køre løb igen. Nu når vi ikke skal kontrollere, kan jeg køre igen. Jeg kan tænke anderledes og se, hvad der kan ske i finalerne. Jeg glæder mig til at køre frit, gøre min egen ting, og se, hvad der sker. For at vinde skal man også turde at tabe.”
Julien Vermote og Mark Cavendish var holdkammerater fra 2013 til 2015.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce