Den olympiske mester har sat sigtekornet ind på brostensstigningerne i Flandern.
Annonce
Greg Van Avermaet havde en fantastisk 2017-sæson, hvor han blandt andet vandt sit første monument, da han sejrede i Paris-Roubaix. BMC-stjernen var derfor en af de mest interessante ryttere, da BMC i går afholdt deres holdpræsentation.
Her forklarede den belgiske brostensspecialist om sin kommende sæson, og der er et løb, som Van Avermaet specielt har udset sig. Han vil nemlig føje endnu et monument til samlingen, og her sigter han efter et hjemmebaneløb.
”Jeg vil vinde Flandern Rundt. Det er det løb, der passer mig bedst. Jeg tror, jeg kunne have vundet i år, hvis vi ikke havde styrtet. Det er det løb, som motiverer mig mest. Hvis jeg aldrig vinder Flandern Rundt, vil jeg selvfølgelig ikke sige, at min karriere ikke vil være fuldendt, men jeg vil vinde det,” siger Van Avermaet ved holdpræsentationen.
Greg Van Avermaets bedste placering i Flandern Rundt er andenpladserne fra 2014 og i år.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce