Alejandro Valverde gik i går glip af den sidste etapesejr i La Route d’Occitanie, men kunne altså alligevel stikke afsted med den samlede sejr. Han roser sit Movistar Team-mandskab og kalder det for en holdpræstation, som han er meget tilfreds med på nuværende tidspunkt.
Annonce
Det lignede ellers længe, at Alejandro Valverde ville rende med den sidste etape også, da han længe lå ude foran sammen med Luis Leon Sanchez fra Astana. De to havde et udbrud kørende i 70 kilometer, før Anthony Roux og resten af gruppen bag ved dem fangede dem. Valverde måtte nøjes med andenpladsen.
“Vi skal stadig være glade, da vi trods alt vandt den samlede sejr. Det er en bekræftelse på, at jeg har gjort alt rigtigt den sidste måned, selvom jeg missede Schweiz Rundt grundet sygdom. Jeg har det som om, at hele holdet og mig selv gjorde et brillant stykke arbejde,” siger Valverde i en pressemeddelelse.
Derudover fortæller han, at holdet kom til løbet med et mål om at blive klar til juli måned, og han også føler, at det er lykkedes.
”Målene er mere end gennemførte. Vi kom her udelukkende med en vilje til at blive klar til juli og derefter også for at vinde nogle sejre og vi lykkedes med begge,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce