Alejandro Valverde er klar til at starte Abu Dhabi Tour i morgen. Han ser frem til løbet, og konstaterer på forhånd, at formen er ved at melde sig på sin plads. Sæsonstarten har været god indtil videre, og han håber at bære det videre i De Forenede Arabiske Emirater.
Annonce
Superveteranen er klar til endnu en sæson for Movistar Team, og han startede efter bedste evne. Topplaceringer i Challenge Mallorca blev efterfulgt af sæsonens første tre sejre i Valencia, da han vandt anden og fjerde etape i løbet. Det gav ham et godt nok klassement til at vinde klassementet også.
Sæsonstarten kommer efter, at han måtte stoppe sidste sæson efter et voldsomt styrt på åbningsdagen for Tour de France under enkeltstarten i Düsseldorf. Genoptræningen varede resten af sæsonen og vinteren, og nu er spanieren med 97 sejre i karrieren altså tilbage.
Alejandro Valverde har én gang tidligere kørt løbet. Det var tilbage i 2015, hvor løbet stadig lå i slutningen af løbskalenderen. Dengang blev han nummer 7 på den afgørende kongeetape til Jebel Hafeet.
“Jeg er kommet mig helt efter mit styrt ved Tour de France sidste år, og jeg har startet den nye sæson rigtig godt med en sejr i Valencia. Abu Dhabi Tour er et fantastisk løb, og det her er min anden deltagelse. Jeg håber, at jeg kommer til at nyde det meget,” siger Valverde i en pressemeddelelse.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce