Alejandro Valverde tog i dag en sine mest iøjnefaldende sejre, da han med succes gennemførte et 70 kilometer langt soloudbrud i Vuelta a Murcia. Det var dog ikke helt planen at køre alene så længe, fortæller han.
Annonce
Fire gange tidligere havde Alejandro Valverde vundet sin hjemegns største cykelløb, Vuelta a Murcia. Tre gange som et etapeløb i 2004, 2007 og 2008 og en enkelt gang som endagsløb i 2014.
I dag føjede han en femte sejr til sit palmarès - og det med sjældent set voldsomhed. I bunden af dagens hårdeste stigning, Collado Bermejo, med omkring 70 kilometer til mål, satte han et angreb ind, som ingen af konkurrenterne havde et modsvar til. Dermed blev det en lang enkeltstart til mål, hvilket kompliceredes af modvind på store dele af distancen.
”Det var meget hårdt, fordi der var hård modvind på det sidste stykke. Jeg havde planlagt mit angreb, men jeg håbede, at nogen ville følge mig, så vi kunne dele arbejdet. Da jeg nåede toppen og var alene tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne gøre forsøget. Det er uden tvivl en speciel sejr og den smukkeste af mine fem sejre i dette løb på grund af måden, jeg gjorde det på,” har Valverde sagt om sejren på sit holds hjemmeside.
Valverde bliver i Spanien, hvor han i næste uge skal deltage i Ruta del Sol, hvor vi kan se frem til en duel mellem ham og Alberto Contador. Ruta del Sol er også blevet vundet af Valverde fire gange - blandt andet sidste år, hvor han også leverede en enorm solopræstation på den afsluttende etapes målstigning.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce