Alejandro Valverde har vundet rigtig mange cykelløb, men alligevel betyder dagens sejr i Volta a Catalunya noget.
Annonce
Movistars Alejandro Valverde nævnes af de fleste som den altoverskyggende favorit til at genvinde det igangværende Volta a Catalunya. At spanieren allerede skulle tage føringen på løbets anden etape kommer til gengæld som en overraskelse. Det er ikke desto mindre status, da Alejandro Valverde med sejren i den reducerede massespurt sikrede sig bonussekunder nok til at overtage førertrøjen.
”Det er en stor dag for mig. Der var masser af pres på grund af vinden. Holdet gjorde det ekstremt godt, og det gav os muligheden for at gå efter sejren. Når det går som i dag, er det perfekt, og vi skal nyde det,” siger Alejandro Valverde efter sejren.
I morgen går løbet ind i den del, som på papiret passer Valverde eminent. Der kommer flere og sværere stigninger på programmet, og vindermaskinen er klar over, at der kan komme angreb på hans regime.
”I morgen er en hård dag. Nu har jeg førertrøjen, så den skal forsvares,” siger han.
Valverde vandt etapen foran Daryl Impey og Jay McCarthy. Det var Movistar-kaptajnens otte etapesejr i Volta a Catalunya, efter at han sidste år snuppede hele tre.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce