Valgren går efter et godt resultat
12. august 2017 10:01 af Mike Winther Hansen Foto: Sirotti

Der blev kørt rigtigt væddeløb i går, da favoritterne angreb hinanden på den kuperede femte etape i BinckBank Tour.

Men inden det, var det den danske Astana-rytter, som spillede med musklerne, da han angreb med små 16 kilometer til mål, sammen med belgieren Tim Wellens og en tredje rytter. Sammen lykkedes det dem at hente bonus sekunderne på den gyldne kilometer.

 

”Det var endnu en nervøs etape på grund af vejret og vinden. Vi vidste at det ville blive en hård finale med de to omgange og nogle stigninger på den sidste del af etapen. Før den sidste stigning havde jeg en god støtte fra Oscar Gatto, som hjalp mig til den rigtige position. Jeg vidste, at vi kom til den gyldne kilometer, så jeg angreb for at få bonus sekunder. I sådan et løb tæller hvert et sekund. Det var rart at være med i front, og kæmpe for et godt resultat,” forklarer Michael Valgren til Astanas hjemmeside.  

 

Efter den gyldne kilometer kom de andre favoritter op til Valgren-gruppen. Her kunne danskeren godt mærke at hans angreb kostede lidt i finalen, da der ikke var meget at spurte med til sidst.

 

”Efter min indsats, så følte jeg mig ikke så godt kørende til sidst. På de sidste ti kilometer gjorde jeg mit bedste for at hænge på. Jeg brugte for meget energi på den første stigning og senere ved mit angreb, så det var ikke nemt til sidst i spurten. Men, alligevel så kan jeg være tilfreds med etapens forløb,” siger Valgren.

 

Valgren pointerer at han vil gå efter et godt samlet resultat i BinckBank Tour, selvom Tour de France nok stadig er at finde i benene.

 

”Efter Tour de France har jeg prøvet at restituere og jeg føler at jeg er ok. I de første par dage (efter Touren) var jeg syg, men nu er jeg blevet mere frisk. Så, jeg håber at i de næste par dage kan jeg slås for et godt resultat. Jeg fokuserer på en top ti, så lad os se hvordan det går,” afslutter Valgren.  

 

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

TIRSDAG

MANDAG

SØNDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk