Danske Cecilie Uttrup Ludwig kørte tirsdag sig til en flot fjerdeplads ved kvindernes Tour de France, La Course by Le Tour de France, hvor Cervélo-Bigla-rytteren efter etapen var meget bevæget over den imponerende præstation. Den 22-årige dansker rangerer denne tirsdag i juli, som en af de bedste i hendes liv.
Annonce
I slutningen af juni måned sikrede Uttrup Ludwig sig det danske mesterskab i enkeltstart på Lolland-Falster, hvorefter danskeren tog til Italien for at køre dette års udgave af kvindernes Giro d’Italia. Den danske mester i enkeltstart afsluttede det italienske etapeløb for bare to dage siden med en sjetteplads i klassementet, hvilket beviste, at Uttrup Ludwig var i stand til at køre med de allerbedste kvindelige cykelryttere i verden.
Med bare få dages restitution skulle danskeren i ilden igen tirsdag, da La Course by Le Tour de France skulle afvikles på den næsten identiske etape, som mændenes tiende etape af årets Tour de France. 22-årige Uttrup Ludwig lancerede et angreb på løbets anden sidste stigning, Col de Romme, hvorefter den talentfulde dansker fortsatte solo over toppen med favoritfeltet lige bag sig. Favoritterne formåede efter flere anstrengelser at hente danskeren før finalen, hvorfor 22-årige Uttrup Ludwig ikke skulle køre med om sejren.
Selvom det ikke blev til en sejr ved dagens franske løb, så kom Uttrup Ludwig alligevel på podiet, da danskeren vandt dagens bjergkonkurrencen. Danskeren var meget bevæget efter løbet, hvor tilskuerstøtten på ruten var imponerende, da hun solo kørte over Col de Romme i en status som løbets førende rytter. Den 22-årige Cervélo-Bigla-rytter var også meget tilfreds med holdpræstationen efter blot få dages restitution fra kvindernes Giro d’Italia.
”Dette har været en af de bedste dage i mit liv. Der var så meget dansk støtte derude, og jeg så bannere med mit navn på. Det føltes som en drøm at føre løbet samt at få den støtte fra tilskuerne. Vi gjorde det så godt som hold. Vi kom fra Giroen og havde kun en nats søvn, men vi gav fuld gas i dag. Opmærksomheden omkring dette løb er på et andet niveau, så at vise, hvor godt kvindecykling er, var bare perfekt,” fortæller Uttrup Ludwig i en pressemeddelelse.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce