Cykelsporten har af flere omgange været tunget markant ned af skyggen og vægten fra flere årtiers kraftig brug af doping i det professionelle cykelfelt, men udviklingen er dog vendt. Det mener i hvert fald flere tidligere cykelryttere, og det kor har fået en ny sanger.
Annonce
Det er ingen ringere end den tidligere T-Mobile-rytter og Tour de France-vinder fra 1997, tyske Jan Ullrich, som nu igen stikker hovedet til overfladen. Tyskeren har været en del i medierne på det seneste, til trods for at han, ifølge ham selv, foretrækker det anderledes. Senest var det ved Tour-starten i Düsseldorf, hvor han takkede nej til invitationen om at komme.
Jan Ullrich selv har også tidligere været i søgelyset for netop doping, blandt andet i 2006 hvor Operation Puerto ramte cykelfeltet. Her så tyskeren sig nødsaget til at stoppe sin karriere efter indblanding heri, og senere har tyskeren også indrømmet brug af doping med ordene om, at ”han hverken var værre eller bedre end Lance Armstrong”.
Ullrich mener selv, at det nuværende cykelfelt for længst er kommet videre fra de fejltrin, som tyskerens generation begik.
”Den sorte tid i cykelsporten er bag os. Jeg håber, at rytterne har lært af vores fejl nu. Jeg tror på, at det nuværende felt er rent,” siger Ullrich til Bild ifølge CyclingWeekly.com.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce