EKSKLUSIVT

Troels Vinther: Hård konkurrence om pladserne
08. december 2017 14:04 af Christian BergFoto: Martin Nørgaard og Dennis Boutrup

Den 30-årige Riwal Platform-rytter ved, at man skal gøre sig fortjent til en plads på PostNord Danmark Rundt-holdet.

Cykeldanmarks øjne var i går rettet mod Aalborg, hvor næste års PostNord Danmark Rundt-rute blev afsløret. Fem etaper fra Aalborg til Frederiksberg står på programmet, og en af de ryttere, der overværede præsentation var Troels Vinther.

 

Riwal Platform-rytteren er ligesom coloQuick-CULTs Jonas Vingegaard meget opmærksom på åbningsetapen i det nordjyske. Vinther hæfter sig også ved, at reduceringen af holdstørrelserne til seks mand gør det sværere for favoritholdet at holde samling de sidste dage.

 

”Jeg ser ruten lidt ligesom, den også var i år. 1. første etape kan godt overraske lidt - den overraskede mig i år. Den virker til at være rigtig lang og med en hård afslutning. Ellers bliver det Vejle-etapen og enkeltstarten, der bliver afgørende for klassementet,” siger Troels Vinther til Feltet.dk.

 

”Det bliver sværere for dem, der har førertrøjen, at kontrollere. Der skal nok være massere af sprintere med, for det plejer der at være. Sprinterholdene skal nok blive enige om at arbejde sammen og hente udbruddene. I og med kongeetapen ligger allerede på andendagen, er der et hold, der skal ud og forsvare tidligere, og det bliver sværere med kun seks ryttere.”

 

Da der kun er seks pladser på hvert enkelt hold, kommer der til at blive kamp om at komme med til Danmarks største cykelløb. Derfor er Troels Vinther glad for, at han ikke er i sportsdirektør Michael Blaudzuns sted.

 

”Vi skal alle sammen vise, at vi har kvaliteterne til at deltage, ellers bliver man ikke udtaget, og det er klart, at der er hård konkurrence, og der er ikke nogen, som er forhåndsudtaget. Det bliver både resultaterne og niveauet, der kommer til at afgøre det, men jeg er glad for, at det ikke er mig, der skal udtage holdet,” siger Vinther.

 

Se hele interviewet med Troels Vinther herunder.

 

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

ONSDAG

TIRSDAG

MANDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk