Troels Vinther tog i dag en flot sejr i Grand Prix Herning, da han udnyttede Riwals store overtal og kørte alene hjem i finalen. Den rutinerede dansker var glad for at være tilbage på toppen efter et forår, der ikke er gået som det skulle.
Annonce
Syv år efter sin første sejr i det legendariske Grand Prix Herning lykkedes det for Troels Vinther igen at tage sejren efter et løb, hvor Riwal havde været på forkant med løbet hele vejen igennem. Troels Vinther kørte i finalen væk med Casper Folsach, inden han fortsatte alene i mål. Sejren falder også på et tørt sted for den rutinerede Riwal-rytter, der har kæmpet lidt at finde benene i løbet af foråret.
”Det er fedt at få bekræftet, at jeg stadig kan være med på toppen. Jeg har ikke haft et så godt forår - jeg var syg nede i Tour du Normandie, og jeg blev ikke rigtigt noget i Loir-et-Cher, men jeg vidste at formen var god, og forhåbentlig peaker den her i den her uge og i næste uge, hvor vi har nogle vigtige løb,” siger en glad Troels Vinther til Feltet.dk inden han skulle op på podiet.
Med sejren får han også førertrøjen i DCU-cuppen, men han kunne ikke allerede sige, om det var en trøje som han skulle forsøge at forsvare personligt. Holdkammeraten Jonas Aaen blev nummer to i dagens løb, mens Andreas Stokbro blev fire. Derfor ligger Riwal nu solidt til i den samlede stilling efter første afdeling.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce