En god afslutning sikrede Trine Schmidt en sjetteplads ved VM i pointløb. Hollandske Kirsten Wild vandt.
Annonce
VM i pointløb blev et løb, hvor spurterne skulle afgøre det meste. Rytterne skulle ud på 100 omgange (25 km) med spurt hver 10. omgang.
Kirsten Wild viste sig hurtigt som den stærkest i spurterne og fik opbygget et forspring, mens Italiens Letizia Paternoster, amerikanske Jennifer Valente og Jasmin Duehring fra Canada kæmpede om pladserne bag Wild.
Langt hen i løbet havde ingen formået at vinde en omgang. Britiske Elinor Barkers forsøg midt i løbet var det tætteste, det kom på. Men med omkring 20 omgange tilbage kom en gruppe på otte ryttere fri af feltet. I den sad danske Trine Schmidt, men også Wild, Valente og Duhering. Schmidt tog to point i næstsidste spurt og havde en lille mulighed for at vinde en medalje, hvis hun kunne vinde sidste spurt.
Belgiske Jolien d'Hoore vandt dog sidste spurt, hvor Schmidt blev firer. Samlet vandt Wild sikkert løbet, mens Valente med en andenplads i sidste spurt også tog løbets andenplads. Jasmin Duehring fik bronze, mens Trine Schmidt sluttede løbet som nummer seks.
Resultat
1 Kirsten Wild - Holland 49
2 Jennifer Valente - USA 43
3 Jasmin Duehring - Canada 30
4 Gulnaz Badykova - Rusland 29
5 Charlotte Becker - Tyskland 25
6 Trine Schmidt - Danmark 24
7 Andrea Waldis - Schweiz 23
8 Coralie Demay - Frankrig 21
9 Sofia Arreola - Mexico 20
10 Jolien d'Hoore - Belgien 15
11 Letizia Paternoster - Italien 10
12 Elinor Barker - Storbritannien 7
13 Ina Savenka - Hviderusland 3
14 Verena Eberhardt - Østrig 2
15 Jarmila Machacova - Tjekkiet 0
16 Lydia Gurley - Irland 0
17 Ganna Solovei - Ukraine 0
18 Katarzyna Pawlowska - Polen 0
19 Anita Yvonne Stenberg - Norge 0
20 Qianyu Yang - Hong Kong -20
Udgået
DNF Alzbeta Bacikova - Slovakiet
DNF Ane Iriarte - Spanien
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce