Trek-Segafredo snupper lettisk rytter fra Cannondale
29. september 2017 17:00 af Andy PedersenFoto: A.S.O.

Det amerikanske WorldTour-mandskab, Trek-Segafredo, har skrevet under med den lettiske rytter, Toms Skujins, som skal køre for mandskabet over de næste to sæsoner. Skujins kommer fra et andet amerikansk mandskab, nemlig Cannondale-Drapac.

Her har han kørt de sidste to år efter et ridt hos Hincapie Racing Team. Han fik sit gennembrud hos sidstnævnte mandskab, hvor han i 2015 vandt en etape i Tour of California. Det scorede ham en kontrakt hos Cannondale-Drapac efterfølgende.

 

”Jeg er overvældet over at slutte mig til Trek-Segafredo, fordi det er sådan et fantastisk hold. Lige efter mine første samtaler med Luca Guercilena [Manager hos Trek-Segafredo red.] og holdets sportsdirektører, følte jeg med det samme, at holdet ville være rigtigt for mig,” siger Skujins i en pressemeddelelse.

 

Skujins løfter også lidt af sløret for, hvad hans rolle på mandskabet bliver. Han skal hjælpe med at holde mandskabets afgørende ryttere inde i løbet, og måske endda også få lov til at køre hans egen chance.

 

”Det er fedt at høre, hvad planerne er for holdet som helhed, og jeg vil gøre mit bedste for at være en del af det. Det er det samme, som jeg har gjort de seneste par år: At gøre løbene spændende og hvem ved? Der kommer måske en overraskelse hist og her,” siger Skujins.

 

26-årige Skujins har kørt cykelløb siden 2011, hvor han startede karrieren hos det franske La Pomme Marseille-mandskab, som i dag hedder Delko Marseille. Foruden sejrene i Tour of California, har Skujins også vundet en etape i Settimana Internazionale Coppi e Bartali.

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

SØNDAG

LØRDAG

FREDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk