Søndag blev tredje afdeling af årets PostNord Cup afviklet i og omkring Holbæk, hvor Chris Anker Sørensen vandt efter 50 kilometers solo kørsel. I udbruddet sammen med Chris Anker Sørensen var Rasmus Byriel, som tog en andenplads, da forfølgergruppen kom i mål mere end tre minutter efter Riwal-rytteren.
Annonce
Et udbrud på syv mand blev dannet i starten af løbet, og det holdt sammen det meste af løbet. 50 kilometer fra stregen sagde Chris Anker Sørensen farvel og tak til de øvrige, og det kunne Rasmus Byriel ikke gøre noget ved.
"Sammen med Christoffer Lisson fra Bornholm prøver jeg at hente Chris Anker, men han kører meget hurtigt, så vi henter ham aldrig. Vi to kommer så til mål sammen, og jeg vinder så spurten om andenpladsen. Det er min tredje andenplads på en uge, og i et så hårdt og prestigefyldt løb som i dag, er jeg superglad for at gøre det godt," siger Rasmus Byriel efter løbet.
Planen var oprindeligt at køre for enten Nicklas Amdi Pedersen eller Casper Pedersen, men sådan gik det som bekendt ikke.
"Vi skulle prøve at få enten Amdi eller 'CP' i førertrøjen, og de skulle også have vundet, men det lykkedes ikke," forklarer Byriel.
Michael Carbel (Team VéloCONCEPT) forsvarede sin føring i PostNord Cup’en med en 13.-plads på trods af en punktering på et uheldigt tidspunkt. Carbel er noteret for 41 point i klassementet, og de nærmeste forfølgere er Louis Bendixen og Casper Pedersen, der begge er noteret for 34 point.
Finalen på PostNord Cup 2017 køres i Horsens 9. september.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce