Indtil videre har han imidlertid pareret alt, hvad der er blevet kastet imod ham. Hektisk postionskamp, eksplosive mure, en debut p\u00e5 Roubaix\u2019 toppede brosten og en historisk h\u00e5rd alpemenu, der har kn\u00e6kket en stribe af de mest etablerede navne i grand tour-sammenh\u00e6ng\u2026 Det er ikke skortet p\u00e5 udfordringer for Roglic, der har best\u00e5et alle sine eksaminer til UG med kryds og slange og kunne g\u00e5 ind til den f\u00f8rste af de to etaper i Massif Central p\u00e5 en samlet 4. plads - endda trods et stort tab p\u00e5 holdl\u00f8bet.<\/p>","
De store navne har nok hele tiden t\u00e6nkt, at de nok skulle f\u00e5 den slovenske opkomling ned med nakken. Det kan godt v\u00e6re, at han har vundet i Romandiet og Baskerlandet, men Touren er alts\u00e5 noget andet. Derfor var de tilsyneladende ogs\u00e5 temmelig ligeglade, da de i den f\u00f8rste uge havde chancen for \u00e9n gang for alle at eliminere sloveneren fra podiekampen, da han lidt overraskende blev fanget i sidevinden p\u00e5 6. etape.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Den mulighed lod man imidlertid gå til spilde, og det kan nu vise sig at koste dyrt. I hvert fald viste Roglic i dag, at han ikke er i nærheden af at falme endnu. Selvom man ikke kunne fortænke en novice som ham i at forfalde til defensiv ”følgen-med”-kørsel udvidste han i dag på Jalaberts mur lige præcis det initiativ og den angrebslyst, der har kendetegnet ham gennem hele sæsonen. I Baskerlandet kørte han lige op med verdens førende specialist, Julian Alaphilippe, på lige præcis den type stigninger, og i dag kørte han fra cremen af klassemensrytterne og cementerede sin status som en seriøs podiekandidat - også selvom han i sidste ende ikke vandt megen tid.
Der er naturligvis stadig store spørgsmål at stille ved holdbarheden. Vi er end ikke inde i den tredje uge endnu, og den er som bekendt noget helt andet, der kan knække selv den mest overlegne rytter - spørg bare Simon Yates. Foreløbig er der imidlertid ikke det mindste tegn på svaghed, og selvom 12. etape trods alt viste, at han har visse begrænsninger på de helt store bjergetaper, skal man ikke glemme, at hans dødbringende enkeltstart gør ham livsfarlig på næste lørdag. Kan han undgå at kollapse, er han i skrivende stund i hvert fald min favorit til at sejre på en kuperet rute, der passer ham glimrende - også selvom han er oppe mod tre af verdens allerbedste temporyttere i Tom Dumoulin, Chris Froome og Geraint Thomas.
Mens Roglic sprang ind i stjernerne, fik vi ikke mange svar på løbets mest spændende spørgsmål: hvem af de to Sky-ryttere er bedst? Froome så ganske vist ud til at have problemer tidligt på stigningen, men det skal man ikke lade sig narre af. Enhver, der har set Froome i Vueltaen, vil vide, at han altid starter konservativt på disse stejle mure, og mod toppen var han klart en af de stærkeste.
Det var Thomas imidlertid også, og for fjerde klassementsetape i træk lignede manden i gult nærmest en mand, der var på søndagstur med familien. Det var svært ikke at være efterladt med et indtryk, at Thomas med legende lethed kunne være kørt op til Roglic, men det forbød holdordren ham tilsyneladende. Det synes da også i stigende grad at være klart, at Thomas i Pyrenæerne skal køre defensivt og koncentrere sig om ikke at knække, som han gjorde det i 2015, mens det er op til Froome med aggressiv kørsel at knække konkurrenterne.
Det er næppe nogen dårlig ide. Der hersker nemlig usikkerhed, om Thomas virkelig kan holde hele vejen efter at have været i form siden starten af juni, og han skal bare spørge Simon Yates, hvis han er i tvivl om, hvad der sker, hvis man ødsler med kræfterne, mens man føler, at man kan gå på vandet. Med sit store forspring har Thomas ikke behov for mere tid inden enkeltstarten, men det har Froome, der ikke kan vide sig sikker på at kunne holde Dumoulin og måske endda Roglic bag sig.
Derfor giver det næsten sig selv, at Froome skal i offensiven og Thomas følge med, og dermed er den taktiske nød måske slet ikke så svær at knække for det Sky-mandskab, der ellers er endt med et luksusproblem. Foreløbig er det i hvert fald svært at være utilfreds med deres position, og så må Pyrenæerne afsløre, om Thomas virkelig kan holde stand hele vejen, og om Froome efter en hård Giro kan finde det topniveau, han stadig leder efter.
Foreløbig holder Thomas stand, og det samme gør en anden af løbets wildcards. Igen i dag glemte Dumoulin nemlig, at han havde kørt Giro, og der er fortsat ikke skyggen af svaghedstegn eller træthed at spore hos manden, der aldrig tidligere har gennemført to grand tours i samme sæson. Ganske vist blev også han smidt, da fænomenet Egan Bernal - der bare imponerer igen og igen - skruede op for gassen, men det var alene udtryk for klassisk Dumoulin-kørsel. Ligesom Froome er han en mester i ikke at gå i rød zone, og hans sene angreb viste da også, at han ikke var i store problemer. Måske var der en lille sprække i panseret, da han kortvarigt slap Sky-duoen mod toppen, men foreløbig fremstår han stadig som en farlig rival for briterne, især hvis Thomas løber ind i den krise, der kan knække ham. Samme risiko løber Dumoulin imidlertid også, for hvor dagens ret eksplosive finale passede ham, fremstår de store bjergetaper i Pyrenæerne som en betydeligt større trussel for den store hollænder, der ikke er ren klatrer, og som før eller siden må kunne føle Giroen i benene.
Etapen blev endnu en trist dag for Movistar. Nairo Quintana rejste sig flot efter torsdagens nedtur og viste, at han fortsat skal tages seriøst ved at præstere på en stigning, der ikke passede ham, men Movistar kan bare ikke have en pletfri dag. Denne gang var det nemlig Mikel Landa, der viste svaghedstegn, netop som han lignede en mand i fremgang. Det kan meget være ryggen, der igen generede ham, men det er et problem for spanierne, at ingen af deres kaptajner viser den mindste form for stabilitet. Jo, Alejandro Valverde gør, men det er desværre i negativ retning, for den spanske veteran bekræftede igen i dag, at han er en skygge af den rytter, der kørte hele feltet sønder og sammen i årets første måneder.
En anden taber var Romain Bardet, der viste sine første seriøse svaghedstegn, netop som han ellers havde kommanderet holdet frem for at splitte feltet. Franskmanden kunne ikke svare på de sidste accelerationer, men det er ikke nødvendigvis ildevarslende. Denne finale passede ikke den franske dieselmotor, der på Alpe d’Huez igen viste, at hans force er de store maratondage i bjergene, og han vil være langt mere komfortabel i Pyrenæerne. Desværre betyder dagens lille tidstab dog, at han i endnu større grad er afhængig af et sammenbrud fra en af de fire giganter, hvis han skal ende på podiet, og der er derfor meget, der skal flaske sig, hvis det skal blive til et hattrick for den franske helt.
Lovende præstationer var der også fra de to dieselmotorer Steven Kruijswijk og Ilnur Zakarin, der altid bliver bedre og bedre, og som klarede sig ganske fint i en finale, der slet ikke passede til antieksplosive typer som dem. Jakob Fuglsang forsvarede sig pænt i en eksplosiv finale og fik endnu engang bekræftet, at hans niveau rækker til en placering i udkanten af top 10, hvis han kan undgå af kollapse i Pyrenæerne. Og så viste lille Domenico Pozzovivo, at Touren trods Nibalis exit ikke er ovre for Bahrain-Merida, for der kunne meget vel ligge en etapesejr i bjergene at vente på den lille italiener med det store intellekt.
Til gengæld var det en forspildt mulighed for Dan Martin. Den uheldige irer må have gjort sig slemt upopulær hos de højere magter, for der synes at hvile en forbandelse over ham. Han har misset en Liege-sejr på et styrt i sidste sving, sidste år brækkede han ryggen i Touren og gik dermed glip af en sandsynlig podieplads, i år punkterede eller styrtede han i alle sine forårsmål, og det er fortsat i Touren, hvor han stadig mærker følgerne af uheldet på 8. etape. I dag drømte han om at rejse sig i en finale, der passede ham som fod i hose, men en punktering bare 1 km fra bunden af stigningen sendte ham ned på en 10. plads og slukkede definitivt det i forvejen spinkle podiehåb. Stakkels, stakkels Martin!
Stemningen er nok bedre i Astana-lejren, der reddede deres Tour, efter at Fuglsang er gledet ud af kampen om top 5. Og naturligvis var det udbryderkongen over dem alle, Omar Fraile, der slog til, da han endelig fik frit spil. Den dobbelte vinder af bjergtrøjen i Vueltaen, som sidste år tog en første grand tour-etapesejr i Giroen, og som i år igen viste klassen ved at vinde i både Baskerlandet og Romandiet, viste, hvorfor man ville ønske sig, at Astana bare gav ham frit spil.
Få har samme træfsikkerhed som Fraile, og i dag kørte han endda også med hovedet og ikke kun med benene. Taktisk overblik har ellers ikke altid været Frailes spidskompetence, og hans evindelige ødslen med kræfterne har kostet ham et hav af sejre. I dag holdt han sig imidlertid med ro, da Jasper Stuyven længe så ud til at snyde alle udbruddets bedste klatrere med et fantastisk soloridt. I gamle dage ville en nervøs Fraile formentlig være sat efter, men denne gang holdt han sig til Alaphilippe i den tro, at han med to holdkammerater nok skulle få styr på situationen.
Det lykkedes nu ikke helt, men til slut var Fraile både klog og stærk nok til selv at gøre det færdigt. Velvidende at hans antrit ikke kan matche Alaphilippes, foregreb han det ventede hug fra det franske fænomen, og det viste sig at være en klog beslutning. Denne gang var det nemlig helt atypisk Alaphiippe, der kørte for konservativt. Ligesom Fraile har den lille franskmand nemlig haft tendens til at spille for tidligt med musklerne, men det gjorde han ikke i dag. Tværtimod bevarede han isen i maven, men i sidste ende ventede han lidt for længe. Dermed blev det ikke sejr, det meste af cykelverdenen ellers havde ventet, men mon ikke der ligger flere triumfer og venter på sportens puncheur nr. 1? Det tror jeg - måske endda allerede i morgen
Den etape kunne også være en chance for Peter Sagan. Selvom slovakken fik klø, da han i 2015 sidst forsøgte sig med et udbrud på samme etape, gav han den igen et skud. Selvom han var oppe imod langt mindre letvægtere i en ganske stærk klatregruppe, viste han igen, hvorfor han kan vinde i snart sagt alle terræner. Med klog kørsel gemte han sig bagerst i gruppen hele dagen, inden han kørte op ad muren med afmålt power, og det var meget tæt på at give ham en sejr. Sagan kan ganske enkelt aldrig afskrives, og derfor skal Alaphilippe tage sig i agt, hvis han skal have revanche på morgendagens udbryderetape.
Den håber klassementsrytterne at komme let igennem, men i Massif Central kan igen vide sig sikre. 15. etape byder på et bjerg, en teknisk nedkørsel og kraftig mistralvind, og sidste år så vi, hvordan aggressiv kørsel fra Ag2r og en punktering til Chris Froome på en lignende etape kunne skabe uventet drama. Dermed er der lagt op til endnu en test af det stadig mindre felt af klassementsryttere - og ikke mindst af fænomenet Roglic. Klarer han også den kommende uges udfordringer, er der ikke længer noget, der står i vejen for et hop direkte op i toppen af listen over tidens mest lovende grand tour-ryttere.