Foto: Sirotti

Thomas vil satse på Grand Tours igen

Del på Twitter
Del på Facebook

12.08.2017 kl. 19:23 af Benjamin Lillelund.

Geraint Thomas håber på at få chancen for igen at køre klassement i en Grand Tour.

Årets Giro d’Italia skulle have været løbet, hvor Geraint Thomas for alvor slog igennem klassementsvis, men et uheldigt styrt tvang briten til at udgå før tid og uden mulighed for at vise, hvad han kunne drive det til.

 

Thomas vendte tilbage i Tour de France, hvor han skulle hjælpe Chris Froome, men igen var han uheldig og udgik som følge af et styrt. Nu ser Geraint Thomas så frem til næste år, hvor han vil gøre et nyt forsøg på at være kaptajn i en Grand Tour.

 

”Hvis alt går godt, kan jeg ikke se, hvorfor jeg ikke skulle være i stand til at komme i samme form igen. Det giver mig helt sikkert god motivation til næste år,” siger Geraint Thomas til Cycling Weekly.

 

Thomas var nemlig i stjernegod form til Giroen, forklarer han selv, og netop dette skal bruges som argument til ledelsen om, at han er værd at satse på.

 

”Holdet har set den form, jeg var i, de træningsindsatser jeg gjorde. De vidste, hvor godt jeg var kørende, og min vægt var også fin.”

 

”Jeg ville også gerne vise alle de andre det. Det var frustrerende, at jeg ikke kunne gøre det. Man ved heller ikke, hvad der kommer næste år. Måske bliver jeg syg og skadet og kan ikke komme i samme form,” lyder det fra Thomas.

 

I Tour de France 2015 lå Geraint Thomas nummer fire i klassementet helt indtil 19. etape, hvor han sejlede ud af toppen og sidenhen blev nummer 15 - hans bedste Grand Tour-resultat til dato.

LÆS OGSÅ:

Vigtig Sky-hjælper forlænger kontrakten »

Koncentreret Froome: Ingen gaver i denne Vuelta »

Viviani efter sejr: Vil vinde så meget som muligt »

Viviani sejrede i duel mod Bouhanni »

Viviani: Vil ikke have den samme sæson igen »

SENESTE

TIRSDAG

MANDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk