Lørdag stiller Team Coop til start med dansk islæt i det hollandske UCI-løb, Volta Limburg Classic, som også kaldes ”Mini Amstel Gold Race” på grund af ligheden med klassikeren.
Annonce
Det norske hold stiller til start i det 200 kilometer lange cykelløb med stor selvtillid på grund af en fornem sæsonstart, senest i Tour de Normandie med offensiv kørsel og flere top ti placeringer.
”Vi har flere kort at spille på, samtidig arbejder holdet godt sammen. Forsætter vi på denne måde, så er der mange topresultater i vente,” siger sportsdirektør, Magnus Børresen.
Lørdagens løb minder som sagt om Amstel Gold Race med 38 korte, men stejle stigninger, samt små smalle veje, der skal forceres.
”Det gælder om at sidde med godt fremme fra start, hvilket vil kunne gøre, at vi sparer kræfter i længden. Samtidig er det et løb, hvor der kan ske meget undervejs, og intet er afgjort før målstregen krydses,” afslutter han.
Team Coop stiller til start i det hollandske løb med følgende trup: Trond Håkon Trondsen, Øivind Lukkedal, Kristian Aasvold, Louis Bendixen, Håkon Lunder Aalrust, Krister Hagen og Fredrik Ludvigsson.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce