Edvald Boasson Hagen må om nogen siges at være en ganske heldig mand. Når man styrter 12 kilometer før målstregen, plejer løbet at være kørt, men favoritterne i Tour of Norway besluttede at vente på nordmanden.
Annonce
Derfor kunne Dimension Data holdet køre ned til deres kaptajn og hente ham tilbage til feltet igen. Med 10 kilometer til målstregen kunne han atter findes i fronten. Feltet havde dermed besluttet ikke at lade uheld afgøre det endelige slag i løbet, som blev afsluttet i dag, men derimod at lade de bedste ben vinde.
Det endte med at komme Edvald Boasson Hagen så meget til fordel, at han kunne køre Pieter Weening agterud, og overtage klassementssejren. Han endte endda med at spurte sig til sejren over Simon Gerrans og Tosh Van der Sande. Det var derfor en yderst taknemmelig Boasson Hagen, som efter løbets afslutning udtalte sig til sin hjemmelige tv-station.
”Det er meget godt. Jeg er meget taknemmelig for det. Jeg havde ikke forventet, at de ville stoppe og vente på mig. Det gjorde mig rigtig glad. Såfremt de havde kørt videre, var jeg ikke blevet sur på dem. Det er jo en konkurrence vi kører,” udtaler Boasson Hagen ifølge TV2Norge.no
De foregående to år er Boasson Hagen blevet nummer to i klassementet. I 2015 var det danske Jesper Hansen som slog ham, mens Weening slog ham sidste år. Boasson Hagen vandt første gang løbet tilbage i 2012.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce