Chris Hamilton og Sunweb forlænger samarbejdet, så australieren nu er at finde på holdet som minimum frem til afslutningen på 2021.
Annonce
23-årige Chris Hamilton har siden sin ankomst til Team Sunweb for halvandet år siden lignet en lovende mand i kuperet terræn. Australierens bedste resultater stammer godt nok fra tiden på det lille australske Avanti-hold, hvor han blandt andre var holdkammerat med en vis Ben O’Connor, men Hamilton har ydet værdifuld hjælp i bjergene gennem de sidste to Grand Tours.
”Vi er meget glade for at forlænge samarbejdet med Chris. Han kom til holdet som nyprofessionel, og han har vist en fin, løbende udvikling siden da. Vi har været glade for hans fremskridt, og hans personlighed passer godt til holdet, så vi spår ham en lys fremtid. Han har en stor motor, og vi ser potentiale i hans klatre- og enkeltstartsfærdigheder,” siger Sunweb-sportsdirektør Luke Roberts om baggrunden for forlængelsen.
Holdet har vist stor tillid til Hamilton ved allerede nu at tilbyde ham et job tre og et halvt år ud i fremtiden, og det glæder rytteren.
”Jeg er meget glad for holdet. Det var en ret let beslutning, når jeg kigger på den udvikling, som de har hjulpet mig til på blot halvandet år. Sunweb har altid troet på mig, og det giver mig selvtillid og tro på, at vi kan præstere i de kommende år,” lyder det fra Chris Hamilton.
Senest blev Chris Hamilton nummer 12 i det nyligt overståede Tour of Slovenia, mens holdkammeraten Michael Storer endte i top fem.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce